Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Haven (2004)
 
 
  Genre: Drama/action
Instruktør: Frank E. Flowers
Medvirkende: Zoë Saldana, Bill Paxton, Orlando Bloom m.fl.
Varighed: 94 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 9. januar 2007
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
To forretningsmænd, den ene investor og den anden advokat, skal meget hurtigt ud af Amerika, da de har fiflet lidt vel rigeligt med andre folks penge.

De tager til Cayman-øerne. Her er kolde drinks, smukke piger, palmesus og solskin og ikke mindst skattely.

Men idyllen krakelerer - allerede inden de ankommer. Mere kan der ikke røbes af Haven.

Det er en meget rodet film, og man skal virkelig holde tungen lige i munden, for den hopper frem og tilbage i begivenhederne. Ydermere er der en hel del sidehistorier til hovedhistorien, som ved første øjekast ikke har noget med hinanden at gøre, men det hele hænger sammen. Til sidst.

Som sagt skal man være en hel del koncentreret fra start til slut, hvilket jeg ikke var, så jeg startede forfra, og det hjalp at sætte fuld fokus på begivenhedernes gang.

Der er en del underlige huller i plottet, men det kan godt være, jeg i de øjeblikke har trukket vejret eller blinket med øjnene.

Instruktøren Frank E. Flowers voksede selv op på Cayman-øerne, og han skildrer de forskellige kulturer og den fascinerende dialekt meget smukt. Derudover er filmen flot optaget, og man kan ikke lade være med at blive fænget.

Så er man i humør til en lidt anderledes film spundet over et gammelt velkendt plot, så sæt Haven i afspilleren, men husk også at slå koncentrationsevnen til, ellers er man lost.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017