Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 100
Harry and the Hendersons (1987)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: William Dear
Medvirkende: John Lithgow, David Suchet, Don Ameche m.fl.
Varighed: 106 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 4. oktober 2010
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Våbensælgeren og weekend-jægeren George Henderson (John Lithhow) er sammen med sin kone, Nancy, og børn, Sarah og Ernie, på vej hjem fra en kort ferie i staten Washingtons smukke, men barske natur. Hjemturen til Seattle bliver dog ikke helt som forventet.

På en af de smalle skovveje rammer bilen pludselig et stort, behåret "dyr", der ligger tilbage helt livløst på vejen. George stopper for at undersøge "dyret" nærmere, og konstaterer, at det kan være den legendariske Bigfoot - amerikanernes svar på den lige så legendariske Afskyelige Snemand.

George øjner nemme penge i den mystiske skabning, som aldrig tidligere er blevet fundet. Så med hjælp fra resten af familien får han læsset den livløse krop og bilens tag, så de kan få den med tilbage til Seattle.

Da familien Henderson når hjem, viser det sig dog, at den store, ildelugtende skabning er alt andet end død. Efter kort tid er den store Bigfoot i gang med at undersøge familiens hjem, der virker alt for småt til den store skabning.

Det går hårdt ud over hjemmet og familiens ejendele. Men familien Henderson kommer dog hurtigt til at holde af deres egen Bigfoot, som de døber Harry.

Desværre er Bigfoot-jægeren Jaques LaFleur (David Suchet) på sporet af Harry og dens nye hjem hos familien Henderson. Og da Hary beslutter sig for at gå på opdagelse i Seattles gader, bryder panikken blandt befolkningen ud og Harry jages nu også af myndighederne.

Det er nu op til George og resten af Henderson-familien at redde Harry. De får hjælp af videnskabsmanden Wallace Wrightwood (Don Ameche), og sammen med ham ender de med at må tage en afgørende beslutning om Harrys fremtid ...

Harry and the Hendersons er en velfungerende komedie, hele familien kan samles om. Tema- og historiemæssigt minder filmen på mange måder om Steven Spielbergs E.T..

Skuespillet er ganske velfungerende, men filmen udmærker sig nok allermest ved karakteren Harry, der fremstilles meget levende og troværdigt. Ikke mindst mimiken er fremragende. Harry and the Hendersons vandt da også en Oscar for bedste makeup.

Selv om filmen snart kan fejre et kvart århundredes jubilæum, nærmer den sig langtfra sidste salgsdato. Så smid Harry and the Hendersons i afspilleren og glæd familien med en hjertevarm og underholdende familiekomedie.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017