Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Habemus Papam (2011)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Nanni Moretti
Medvirkende: Michel Piccoli, Nanni Moretti, Jerzy Stuhr m.fl.
Varighed: 100 minutter
  Originalsprog: Italiensk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 12. februar 2013
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Den gamle pave er død og konklaven, bestående af de udvalgte 108 kardinaler fra hele verden, er nu samlet i Vatikanet i Det Sixtinske Kapel for at vælge apostlen Peters næste efterfølger - den nye pave.

Afstemningen er hemmelig. Kardinalerne bliver låst inde i kapellet og hver og en har sværget en troskabsed. At intet, der sker under afstemningen, vil blive videregivet.

Hele det katolske verdenssamfund venter på den hvide røgsøjle, der fortæller, at den nye pave er valgt af konklaven. Inde i kapellet sidder nu de 108 kardinaler og hver og en sender en tavs bøn til Gud, om at det ikke bliver dem, der får det ærefulde, magtfulde og krævende job som overhoved og Kristi talsmand på jorden.

Efter en del afstemninger falder stemmerne på den yderst anonyme og ukendte kardinal Melville (Michel Piccoli). Han skal nu ud på balkonen og officelt bekræfte, at han ønsker at påtage sig hvervet.

Det er blot formelt, han har sådan set ikke noget valg. Og alle venter spændt på Peterspladsen på deres nye pave. De venter på de historiske og traditionelle ord fra pavens talsmand (protodiakonen): "Annuntio vobis gaudium magnum! Habemus Papam! – Jeg meddeler jer en stor glæde! Vi har en pave!

Men da protodiakonen, Marcin Rajskij, træder frem på balkonen, går Melville i panik. Han får en religiøs præstationsangst. Han kan ikke træde ud på balkonen og således blive den nye pave.

Derimod forskanser han sig i sine gemakker, og trods kardinalernes modvilje bliver en psykoanalytiker Bezzi (Nanni Moretti) tilkaldt.

Men han har svære arbejdsbetingelser, for han må ikke tale med sin klient under fire øjne. Og slet ikke om ømfindtlige emner som barndom, ungdom, nutid, fremtid, drømme og følelser.

Det gør det heller ikke nemmere, at kardinalerne ikke tror på psykoanalyse. De betegner blot en depression som en "psykisk bihulebetændelse".

Efter Bezzis anbefalinger, og stik mod alle regler og traditioner, får Melville lov til at træde udenfor Vatikanet - incognito - for at konsultere en uvildig psykoterapeut, der intet aner om Melvilles sande identitet, andet end han er teaterskuespiller. Hvilket er det, han præsenterer sig som.

Men Melville formår at stikke af og flakker nu rundt i Rom. Han bliver nødt til at finde sig selv, før han kan tage den ultimative store beslutning ...

Habemus Papam er en yderst aktuel film, eftersom den nuværende pave her i 2013 abdicerer. Og det stiller jo det store spørgsmål, hvad nu hvis en udvalgt pave overhovedet ikke vil være pave?

Nu er Habemus Papam lavet før pavens udmelding. Men alligevel er det lidt sjovt at tænke på, hvor meget rav i den, en mulig pavekandidat kan lave, hvis han nægter.

Det femte klaptræ går til hele persongalleriet. Italienske instruktører gør meget ud af at kæle for bipersonerne. I Habemus Papam er det dels kardinalerne, der nærmest er ældre end Metusalem, og dels den ene hellebardist, der får det ærefulde og yderst hemmelige erhverv med at "lege" pave.

Han bliver nemlig lukket inde i pavens gemakker under dennes fravær. Her skal hellebardisten gå rundt som en skygge og blafre lidt med gardinerne, så de ventende på Peterspladsen og kardinalerne tror, at paven blot er i åndelig krise og trænger til fred.

Denne hellebardist er et genialt indslag. Han nyder livet. Han aner ikke hvorfor, han skal gå rundt som skygge og ryste gardinerne indimellem, men han får det lækreste mad og i det hele taget bliver der kræset for ham.

Michel Piccoli, der spiller den kommende pave, er en fantastisk karakter. Han er som en hyggelig, rar oldefar, der bare skal have lov til at tusse rundt og hygge sig.

Habemus Papam er en dejlig, underfuld film med en finurlig humor og et fantastisk persongalleri. Man kan ikke undgå at blive lidt varm om hjertet og småsmile hele filmen igennem.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017