

Elisabeth (Marie-Georges Pascal) og hendes veninde
Brigitte (Brigitte Lahaie) er på vej i toget til henholdsvis vingården
Roublés og Spanien.
Elisabeth skal besøge sin kæreste, der er forpagter på vingården, og hun glæder sig. Der er ikke mange med toget, faktisk kun de to piger, da det er oktober og just ikke
feriesæson. Ved et stop på en station, hvor Brigitte er på toilettet, dukker en ung mand op.
Han slår sig ned i deres kupé og Elisabeth bliver
ængstelig - især hans væskende sår i hovedet skræmmer hende. Men han er heller ikke helt almindelig, og pludselig må Elisabeth springe for sit
liv.
Hun kommer ud i et øde vindistrikt og søger tilflugt i et hus, der bebos af Antoinette og hendes far. De opfører sig besynderligt, og langsomt går det op for Elisabeth, at noget er helt galt ...
Grapes of Death (Les Raisins de la Mort) er vampyrmesteren Jean Rollins første film udi zombiegenren. Og det er han sluppet ganske godt fra.
Jean Rollin har blandt andet stået bag vampyrfilmene
Lips of Blood,
Demoniacs,
Night of the Hunted, samt
Shiver of the Vampires.
Jean Rollin formår at gøre zombierne nærmest beherskede og høflige. Ja, jeg fristes til at beskrive dem som
sårbare og
følsomme, og det giver lige et ekstra klaptræ.
Der er masser af
blod,
splat og naturligvis
nøgen hud, når det er Jean Rollin, der er tale om. Skuespillet er så som så, men karaktererne er i top, netop på grund af deres
medmenneskelighed.
Grapes of Death er fra 1978, og det kan tydeligt ses på
special effects, som ikke er lige gode og naturtro hver gang, og det giver et lidt humoristisk islæt, hvilket bestemt ikke gør noget.
Hvis man er til zombiegenren og ikke mindst Jean Rollins
dystre univers, så er
Grapes of Death et must i samlingen. Den skuffer bestemt ikke.