Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Glory Road (2005)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: James Gartner
Medvirkende: Josh Lucas, Jon Voight m.fl.
Varighed: Ca. 113 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Buena Vista Home Entertainment
Udgivet: 5. september 2006
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Glory Road er en tankevækkende film. Ikke mindst set i lyset af, at den er baseret på en virkelig historie. Nemlig historien om den dygtige og kontroversielle basketball-træner, Don Haskins, der for altid fik ændret amerikanernes syn på basketball-spillet.

Filmen udspiller sig i 1960'erne, hvor racediskrimination stadig er udbredt. Her ankommer træneren Don Haskins, mesterligt spillet af Josh Lucas, til den texanske flække El Paso, hvor han får til opgave at opbygge det lokale universitets basketball-hold til et hold, der kan begå sig med de store.

Det lykkes da også til fulde for træneren, da han vælger at kigge på spillernes evner frem for deres hudfarve. Derfor hverver han en lang række sorte, som de selv foretrækker at kalde sig i filmen, til det middelmådige universitets-hold.

Den massive tilgang af sorte spillere skaber ikke kun splid internt på holdet, men også i lokalsamfundet, hvor racismen er tydelig og udbredt. Det lykkes dog for Don Haskins, at skabe et sammentømret og velspillende hold, der snart kan gå fra sejr til sejr. Og med sejrene kommer også accepten og respekten i lokalsamfundet.

Holdet må dog gennem mange prøvelser, inden de kan kalde sig mestre. Tilmed med et hold, hvor alle holdpladser er besat af holdets sorte spillere. For tiden var det opsigtsvækkende og debatskabende, men det var med til at mindske racismen - i hvert fald i sportens verden.

Det er en herligt velspillet film med et godt budskab. Nemlig, at det ikke handler om hudfarve, men om evner og resultater. Og det budskab formår denne film at bringe tydeligt frem. Og selv i dag bør den give stof til eftertanke.

Filmen domineres af forholdsvis ukendte skuespillere, hvilket bestemt ikke gør den ringere. Virkelighedens Don Haskins optræder i øvrigt selv i en mindre rolle i filmen - som tankpasser.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017