Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Ghosts of Cite Solail (2006)
 
 
  Genre: Dokumentar
Instruktør: Asger Leth
Medvirkende: 2pac, Billy m.fl.
Varighed: 85 minutter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 3. juni 2008
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Verdens nok mest farlige sted er ghettobebyggelsen Cite Soleil i Haitis hovedstad Port au Prince. Her bor cirka 300.000 mennesker i kummerlige blikhuse og med kun et hospital til at afhjælpe sygdomme.

Det er Asger Leths debut som dokumentarist og det er bragende godt. Uden sentimentalitet eller medlidenhed skildrer Leth livet i ghettoen, hvor det primære er, at overleve.

Vi følger to brødre, 2pac og Billy, der hver især kæmper om magt. De er begge bandeledere i hvert deres distrikt, og deres indbyrdes had/kærlighedsforhold beskrives i form af interviews og optagelser fra ghettoen.

De har begge et kærlighedsforhold til den franske nødhjælpsarbejder Lele, og det gør ikke sagen bedre.

Dokumentaren er optaget i 2004, hvor præsident Aristides og hans såkaldte kannibalhær kæmper for magten og bruger banderne som politisk magtmiddel, således også 2pac og Billy.

I interviewene fortæller de to brødre også om deres håb, deres drømme og tro på en langt bedre fremtid - helst langt væk fra Cite Soleil.

Ghosts of Cite Soleil er optaget i et meget hårdtpumpet tempo, og viser virkeligheden, som den nu engang er for de 300.000 mennesker, der bor i slummen. Man kan ikke undgå at få sympati for de to brødre, og man sidder hele tiden med et ønske om, at deres drømme skal gå i opfyldelse.

Asger Leth har lavet en god og tempofyldt dokumentar, som absolut er værd at se. Jeg glæder mig til at se hans næste dokumentar.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017