Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Gensynet (2013)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Anna Odell
Medvirkende: Anna Odell, Sandra Andreis, Kamila Benhamza, Anders Berg m.fl.
Varighed: 85 minutter
  Originalsprog: Svensk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 4. september 2014
Anmeldt af: Johnny Josefsen
 
 
Gensynet er den svenske kunstner Anna Odells filmdebut.

Hun vakte stor opmærksomhed tilbage i 2009, da hun iscenesatte sit eget selvmord i forbindelse med optagelserne til en kortfilm. Det endte med en stor kontrovers i de svenske medier og var med til at skabe debat omkring emnet.

Med Gensynet (Återträffen) prøver Odell endnu engang at lave røre i andedammen.

I filmen forestiller Odell sig hvordan hendes folkeskoleklasses 20 års jubilæum ville have endt, hvis Odell var blevet inviteret. Hun blev mobbet i hele skoletiden og de ni lange år har givet hende ar for livet.

Den fiktive genforening ender derfor som ethvert mobbeoffers hævnfantasi. Odell konfronterer sine gamle klassekammerater med sin version af historien, hvilket ender i rent kaos.

Gensynet er en sær størrelse. Oprindeligt var det meningen at genforeningsscenerne skulle have været filmet med hendes gamle klassekammerater i rollerne. Noget de selvfølgelig takkede pænt nej til.

Det er i stedet skuespillere, der fortolker Odells minder om de forskellige personer i en alternativ virkelighed. Hvor det hele sættes lidt på kanten for provokationens skyld.

Det kunne have endt her. Men i anden halvdel af Gensynet forvandles filmen til en fuldblods dokumentar.

Her følger vi Odell, mens hun prøver at samle så mange af sine gamle klassekammerater. Så de kan se filmen og fremlægge deres egen side af sagen.

Det er særligt rørende, at se Odells møde med sin gamle ærkenemesis, Louise. En pige Odell altid har frygtet, da hun var overbevist om, at hun hadede Odell mere end alle andre i klassen. Gennem filmen prøver hun at få fat på Louise, men uden det store held.

Det er først, da Odell opsøger hende på hendes arbejdsplads, at det lykkes dem at snakke sammen. Hvad der i starten ligner en simpel situation udvikler sig, og det viser os at Louise altid har troet, at Odells stilhed var ondsindet ment.

Hele deres hadefulde forhold til hinanden har været baseret på misforståelser. Herefter lykkes det endelig Odell at fuldende sin film og opnå en personlig katarsis.

Gensynet er en film, der viser hvor komplekst og ubehageligt mobning kan være. Det er ikke et simpelt emne og filmen formår at give os adskillelige sider af sagen, både fra synderne og fra ofrene.

Det er et tankevækkende indlæg til debatten, der fortjener mindst ligeså meget opmærksomhed som hendes første kortfilm. Hvis ikke mere.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017