Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Galaxina (1980)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: William Sachs
Medvirkende: Dorothy Stratten, Stephen Macht, Avery Schreiber m.fl.
Varighed: 95 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 18. september 2012
Anmeldt af: Johnny Josefsen
 
 
I 1980 var science fiction genren efterhånden en ret stor del af populærkulturen. Mestendels takket været Star Wars, der satte et kraftigt aftryk på filmverdenen i 1977.

Men den populære serie Star Trek og rumgyseren Alien var bestemt også friske i folks erindringer. Derfor var det naturligvis blevet tid til at gøre grin med genrens klicheer.

En af filmene, der forsøgte at gøre dette, var Galaxina. Et spoof, der hovedsageligt tog udgangspunkt i Star Wars, Star Trek og, til dels, Alien.

Filmen omhandler et politifartøj, der afpatruljerer de ydre dele af rummet. Besætningen keder sig, mens deres kaptajn drømmer om store eventyr, der kan få ham indskrevet i verdenshistorien.

Dorothy Stratten spiller robotten Galaxina, en af de første robotter med indbyggede følelser.

Midt i kedsomheden får de en opgave, der viser sig at blive et større eventyr end som så. Et mystisk Darth Vader-lignende væsen prøver at skaffe en blå krystal, hvilket besætningen må forhindre for enhver pris.

Mens det måske kunne lyde som et vittigt og skørt eventyr, er det desværre langt fra tilfældet. Filmens humoristiske niveau kan nemlig ikke prale af at være synderligt højt.

Udover at filmen ofte går efter de letteste og mest barnlige jokes, så består store dele af filmens humor af simple referencer. I en scene midt i filmen, træder Galaxina ind på en bar, der minder en hel del om Mos Eisley scenen i Star Wars. Her snakker hun med bartenderen, der er udklædt som Spock fra Star Trek.

Joken, hvis man kan kalde den det, er at han hedder Spot. Filmen er fyldt med den slags meningsløse referencer, som om det forventes, at en reference i sig selv kan betragtes som en god vittighed.

Niveauet i resten af filmen er desværre ikke meget højere end det. Kaptajnen hedder Butt til efternavn og der går ikke meget mere end 10 minutter før den første ”Ur-anus” joke. Der er ikke just tale om en spoof film på et særligt højt niveau.

Film som Hot Shots og Høj Pistolføring virker, fordi de drejer referencerne på en vittig måde. Eksempelvis scenen hvor Leslie Nielsen fører en intern monolog, hvor han gennemgår sagens mysterier, indtil han stiller sig selv spørgsmålet: ”hvor helvede er jeg?”, idet han midt i sin tankestrøm er vandret ud i en mørk skov. Det referer alverdens scener i traditionelle detektiv film og det er sjovt, fordi de tager klicheen og anvender den på en uventet og vittig måde.

I Galaxina går det sjældent længere end referencen: ”se, det er ligesom Star Wars, nu skal I grine”. Derudover mangler filmen simpelthen skuespillere med timing og den nødvendige udstråling.

Hot Shots og Høj Pistolføring virker i høj grad, fordi skuespillere som Charlie Sheen og Leslie Nielsen nærmest bare er sjove af natur. De kan levere humoren på en uventet måde og har et kropssprog, der kan få give selv de simpleste jokes vinger. Som eksempelvis i Hot Shots, hvor Sheen fortæller at han har sine fars øjne, hvorefter han finder en æske med et par øjne frem fra lommen.

Galaxinas baggrundshistorie er sådan set mere interessant end selve filmen.

Dorothy Stratten, der har rollen som Galaxina, havde store forhåbninger om at få et gennembrud som stjerne i Hollywood. Takket være hendes talent og udstråling ville det måske ikke have været urealistisk.

Uheldigvis blev hun myrdet af sin eksmand kort inden filmens premiere. Tragedien gav filmen en del omtale, hvilket ultimativt resulterede i at filmen blev vist for et større publikum end den fortjente. Det er en tragisk historie, der kunne være taget ud af en David Lynch film.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017