Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Gåden om Kasper Hauser (1974)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Werner Herzog
Medvirkende: Bruno S., Walter Ladengast, Brigitte Mira m.fl.
Varighed: 110 minutter
  Originalsprog: Tysk
Distributør: Criterion Film
Udgivet: 12. marts 2008
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Beboerne i Nürnberg vågner op til et sælsomt syn en tidlig morgen i 1828. På torvet står en halvvoksen knægt, stiv som en støtte med et brev i sin fremstrakte venstre hånd.

Brevet er til Ritmesteren, og i brevet fortælles at den fremmedes navn er Kasper Hauser og han har været spærret inde siden 1812.

Kasper Hauser (Bruno S.) har intet sprog og han går mærkværdigt. Han er en stor gåde for byens indbyggere og dog tager de ham til sig, og lærer ham at tale.

Men han koster i røgt og pleje, så han får arbejde i det lokale cirkus, hvor han fremvises sammen med en dværg og andre anderledes mennesker. Dette bryder professor Daumer (Walter Ladengast) sig ikke om, og tager Kasper til sig.

Konspirationsteorierne spirer i bedste velgående: Er Kasper en uægte kongesøn eller søn af en ridder? Der går mange rygter, og med tiden efterhånden som Kasper bliver mere og mere velartikuleret, bliver han en jaget mand.

Nogle ønsker ikke, at Kasper skal leve ...

Gåden om Kasper Hauser (Jeder für sich und Gott gegen alle) er bygget over en sand historie. Efter at have set filmen, fik jeg lyst til at vide mere om denne mand, og der findes heldigvis meget læsestof om denne mystiske person.

Gåden om Kasper Hauser er en spændende historie, og skuespillet er fremragende. Især Bruno S. er forrygende i rollen som Kasper Hauser. Han spiller yderst overbevisende. Det er en præstation, der ikke lige er til at glemme.

Gåden om Kasper Hauser kan virke en del langsommelig og langtrukken, men det opvejes fint af skuespillet og dialogerne, der leveres præcist og med et lunt glimt i øjet.

Er man i humør til et velspillet tysk drama med gode skuespilpræstationer og dialoger, så er Gåden om Kasper Hauser værd at se.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017