Koncernen Delos brugte milliarder på at skabe en forlystelsespark for voksne, der skulle kunne leve deres drømme ud i selskab med menneskelignende robotter. Desværre gik teknologien amok, mennesker blev dræbt,og stedet blev lukket ned.

Denne forudgående handling blev glimrende iscenesat i Westworld fra 1973. Filmen, der var forfattet og instrueret af Michael Crichton havde en velspillende Yul Brynner i en skræmmende rolle som en af roboterne, der pludselig får et eget liv.

Nu er der imidlertid gået nogle år. Og efter at have pumpet yderligere milliarder i reparationer, forbedringer og yderligere, omfattende sikkerhedsforanstaltninger, er Delos klar til atter at slå dørene op for oplevelseshungrende besøgende.

For at sikre sig omtale og goodwill, har ledelsen i Delos inviteret journalisterne Chuck Browning (Peter Fonda) og Tracy Ballard (Blythe Danner) til at lave en anmeldelse af forlystelseslandet. Journalisterne ankommer sammen med forskellige, udenlandske ledere.

De to journalister beslutter sig for at starte i Futureworld-delen, hvor de skal på en simuleret rejse til en rumstation. De får selvfølgelig også mulighed for at komme bag kulisserne, så de ved selvsyn kan få sikkerhed for, at alle tidligere problemer nu er en saga blot.

Noget overraskede opdager Browning og Ballard, at flertallet af forlystelsesparkens medarbejdere er robotter. Angiveligt for at undgå den menneskelige faktor, Delos hævder var grunden til de tidligere ulykker.

Browning er dog temmelig overbevist om, at der er noget helt galt. Sammen med Ballard sætter han sig for at undersøge parken nærmere. Journalisterne opdager, at de, sammen med nogle af de besøgende ledere, er blevet klonede og at disse kloner skal arbejde for Delos og slå originalerne ihjel.

Browning og Ballard beslutter sig for at flygte fra forlystelsesparken og fortælle verden om, hvad der reelt foregår. Men kan de slippe væk i tide ...

Har man, som undertegende, set Westworld, virker Futureworld som et ualmindeligt tarveligt forsøg på at spinde lidt guld på forgængerens succes med historien om frygten for at teknologien tager overhånd. Og forsøget er ikke blot tarveligt, det er også direkte dårligt.

Historien, der er en evighed om at begynde at flytte sig, er så hullet og usammenhængende, at det nærmer sig det tåkrummende. Så Futureworld er ikke ligefrem en film, jeg kan anbefale. Andet, måske, som et studie i, hvor dårligt en efterfølger til en succes kan laves.

Bevares. Der er da noget action hen mod slutningen af filmen. Men, igen, så er action-scenerne desværre lidet overbevisende.

Egentlig ganske synd. For Futureworld rummer ellers alle mulighederne for at skrue en knaldgod historie og, dermed, film sammen. Desværre er det i stedet blevet til en temmelig ligegyldig og overfladisk omgang, der heldigvis hurtigt er glemt igen.