Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 37
Frøernes spådom (2003)
 
 
  Genre: Animation
Instruktør: -
Medvirkende: Lili, Tom m.fl.
Varighed: Ca. 90 minuttter
  Originalsprog: Fransk
Distributør: Criterion Film
Udgivet: 8. august 2007
Anmeldt af: Kim Falkner
 
 
De to børn Tom og Lili samt to voksne bliver fanget i en kæmpemæssig ark efter en syndflod. Med sig har de en række farverige dyr fra et nærliggende Zoo og dyr fra en bondegård.

Nu begynder eventyret. Konflikterne opstår imellem planteæderne som den svage part og kødæderne som den stærke, og menneskene forsøger at opretholde orden.

Eneste føde ombord er 28 tons kartofler og det er jo ikke alles smag. Det går fint langt hen ad vejen, men et forræderisk dyr og en række krokodiller på vej bidrager til dramaet og spændingen.

Filmen har tydeligvis hentet sin inspiration fra Noah's ark men tematikker fra klassiske historier som Fluernes Herre og Kammerat Napoleon fornægter sig ikke. Der er dog tale om en familiefilm med sødme og humor udover de dramatiske elementer.

Filmens styrke er dyrenes særegne karakterer og samspillet mellem børnene og dyrene. Men den tager sig heldigvis ikke alt for alvorligt og der moraliseres ikke så meget at det gør noget.

Filmens streg er meget enkel men effektfuld. Forvent ikke en billedeksplosion som i en Disneyfilm, men den enkle streg virker som nævnt godt og fremhæver den gode historie.

lydsiden er det erfarne folk der bidrager; Dick Kaysø, Susse Wold og især Kirsten Lehfeldt må fremhæves.

En varm anbefaling af en familiefilm med dansk tale herfra. Pas dog på med de mindste purke. Enkelte dyr bliver spist, et liv uden forældre og livet efter døden berøres også.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017