
Jacob (Pelle Hvenegaard) er landsmandssøn, der er mere end almindeligt dygtig til at skyde. Han bliver udsendt som soldat til den fredsbevarende styrke i
Bosnien, mens borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien raser.
Udover patruljer, går dagene med at sørge for nødhjælpspakker til
forældreløse børn i den danske delegations område. Som gruppefører har Jacob den erfarne sergeant
Holt (Nicolai Coster-Waldau), der har en fortid i blandt andet fremmedlegionen.
Jacob er lidt
fascineret af den noget ældre Holt. Og en dag redder Holt ved et besøg på en lokal cafe Jacob fra at blive skudt. Forholdet mellem de to udvikler sig til en form for venskab og Jacob bliver inviteret med på en
friweekend.
Weekenden bliver dog ikke helt som Jacob havde forestillet sig. Efter at have fået fat i
våben, går turen nemlig videre bag de
serbiske linier.
Her møder de to danske soldater
tre udlændinge, en englænder, en svensker og en tysk journalist, der ankommer i helikopter. Det er dog langt fra en fredelig weekend, Holt har planlagt med de tre udlændinge. For en formue, skal de nemlig opleve krig på nærmeste hold og have lov at
dræbe mennesker.
Efter at det er gået ud over en lang række beboere i en
serbisk landsby, begiver gruppen sig væk fra området, for at kunne blive samlet op af helikopteren. Men da helikopteren ankommer, bliver den ødelagt af et serbisk
missil.
De to danske soldater og de tre turister er nu pludselig ikke
jægerne. I stedet er de
byttet, og må forsøge at slippe levende fra det. Det er dog langt fra nemt, særligt ikke efter der også opstår
splid internt i den lille gruppe ...
Foreign Fields (eller På fremmed mark, som er den oprindelige danske titel) er både mørk og dyster i sin historie. Den er desværre også
realistisk og dermed ganske
skræmmende, når man tænker nærmere over handlingen.
De to hovedpersoner,
Pelle Hvenegaard og
Nicolai Coster-Waldau er begge gode og troværdige i deres respektive roller. Ikke mindst i deres sam- og modspil som handlingen udvikler sig.
Foregin Fields er bestemt en film, der er værd at
stifte bekendtskab med. Det er dog ikke en krigsfilm i traditionel forstand, da der i langt højere grad fokuseres på krigens
gru og vanvid.