Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 121
Fluerne på væggen (2005)
 
 
  Genre: Thriller
Instruktør: Åke Sandgren
Medvirkende: Trine Dyrholm, Lars Brygman, Kurt Ravn m.fl.
Varighed: 92 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 7. marts 2006
Anmeldt af: Katja Tinmark
 
 
Den prisbelønnede dokumentarfilmsinstruktør My Larsen (Trine Dyrholm) får til opgave af Venstre, at skildre den lille liberale kommune Ravnskov, hvor borgmesteren Svend Balder (Lars Brygmann) er eneherskende.

Dokumentarfilmen skal vises op til næste valg for at fjerne folks politikerlede samt give et mildere syn på Venstres politik, og selv om samarbejdet med Venstre hurtigt bliver en saga blott, fortsætter My med at filme.

My Larsen er grænseoverskridende og provokerende, og langsomt kommer hun meget tæt på magtens centrum. Hun indleder endda et forhold til Svend Balder. Men jo mere hun kradser i overfladen, jo mere snavs og råddenskab dukker der op.

Det er de sædvanlige politiske rævekager, der her bliver afdækket på fornemmeste vis. Fluerne på væggen er optaget efter "Directors Cut" konceptet, og det kan virke meget forvirrende, især i starten. Men netop denne optagemåde og klipning gør, at filmen virker uhyggelig realistisk. Filmens klipper Kasper Leick modtog da også den eftertragtede Robert pris 2006 som årets klipper.

Starten er dvælende langsom, men de spirende intriger får hurtigt en til at sidde klinet til skærmen, for det er et ganske gennemtænkt plot. Det virker ikke så langt væk fra virkeligheden, man behøver blot at tænke på Farum og Brixtofte.

Trine Dyrholm og Lars Brygmann yder hinanden glimrende med- og modspil. Det er et par, der slår gnister sammen. Trine Dyrholm fik da også en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle, og det er fuldt ud fortjent. Kurt Ravn giver også sin rolle som økonomidirektør Arne Thorsen en yderst overbevisende karakter.

Det er en spændende politisk thriller, som instruktøren Åke Sandgren har skrevet manuskript til og selv instrueret. Jeg personligt glæder mig til at se, hvad Sandgren finder på næste gang.

En fin gennembearbejdet politisk thriller, der er meget tæt på virkeligheden. En film, der er værd at afsætte 92 minutter af ens liv på.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017