Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Five Thirteen (2013)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Kader Ayd
Medvirkende: Malik Barnhardt, Avelawance Phillips, Tom Sizemore m.fl.
Varighed: 125 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Atlantic
Udgivet: 19. september 2013
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Mike (Avelawance Phillips) er netop sluppet ud af fængsel. Efter at have afsonet for en forbrydelse, han faktisk ikke begik. Nu ønsker bare, at skabe et bedre og andet liv for sig selv, sin datter og sin nye kæreste.

Men et nyt liv kræver penge. Så Mike lader sig lokke med til at deltage i et røveri mod en bank, der primært hvidvasker penge for organiserede kriminelle. Et tilsyneladende enkelt bankkup med hjælp indefra.

Tre (Malik Barnhardt) ønsker også et bedre liv. Men han ønsker også at hjælpe sin yngre bror, Mike. Derfor går modstræbende med til at tage en sidste tur frem og tilbage over den mexicanske grænse.

Men denne gang drejer turen sig om organsmugling. En narkobagmand er nemlig døden nær, med mindre han får en ny nyre meget snart.

Brødrenes seperate handlinger bliver hver især starten på en lavine af begivenheder, hvor intet alligevel er som det syner. Og i kølvandet ender de begge med trække massive spor af forræderi og drab.

Ligeledes afdækker handlingerne korrupte betjente og dobbeltagenter, der hver især har deres egne agendaer. Og det hele ender med at flette sammen til en helhed, hvor mange skæbner bliver involverede og med fatale konsekvenser.

Five Thirteen er på ingen måde en film, der er vem at gå til. Plottet er, for at sige det mildt, nemlig temmelig indviklet og svært at følge med i. Ligeledes er det problematisk at holde rede i de mange tråde, sidehistorier og intriger, filmen byder på.

Til gengæld bydes der på rigtig godt skuespil. Særligt fra filmens omdrejningspunkt, de to hovedrolleindehavere, Avelawance Phillips og Malik Barnhardt. Begge står således for mere end godkendte præstationer.

Alt i alt er Five Thirteen en ganske seværdig film. Men ... Det kræver, at man holder mere end almindelig skarp fokus fra start til slut. Og det bliver nok for meget for de fleste, hvorfor det trækker gevaldigt ned i den samlede vurdering.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017