Allerede som æg mister Nemo sin mor og sine 399 søskende, da en haj angriber deres bolig, en søanemone i havet ved Great Barrier Reef.

Den lille Nemo vokser således op helt alene sammen med sin meget overbeskyttende far, Marlin.

Under sin første skoledag trodser Nemo sin fars strenge regler og formaninger, nemlig ikke at svømme ud over afgrunden og ud i det store blå hav. Desværre for Nemo bliver han fanget af en sportsdykker, og havner i et akvarium hos en usympatisk tandlæge.

Nemo er tiltænkt tandlægens niece Marla i fødselsdagsgave, og hun er ikke just elsket og kendt af de andre fisk for at kunne passe en fisk. Så lille Nemo og hans nye venner må udtænke en dristig plan for at flygte og komme tilbage til havet.

I mellemtiden må far Marlin bide i det sure æble og trodse sin egen angst for havet. Han er nærmest besat af at finde sin søn, og han får hjælp af sin gode veninde, kirurgfisken Dory.

Dory er en anelse anstrengende, da hun lider af korttidshukommelsessvigt, hvilket gør jagten på Nemo en del mere besværligt.

Find Nemo (Finding Nemo) fik fuldt fortjent dette års Oscar for "Best  Animated Feature, og jeg må tage hatten af for filmen.

Animationerne og historien er helt i top. Bare dét at Nemo er født med en svagelig finne, er en fin finte. Sekvenserne med havskildpadderne er pragtfulde, og selv om jeg personligt synes, at visse scener er lidt voldsomme - set med børneøjne, synes jeg, at det er en dejlig familiefilm.

Skægt nok skal lige siges, at de børn, jeg har talt med om filmen, syntes den var kedelig og lidt sørgelig, hvorimod de voksne har haft en dejlig oplevelse med gys, gru, smukke scenarier, gode grin og naturligvis - en lille ¨tåre i øjenkrogen. Så måske er Find Nemo nok mest for os lidt større børn.