Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Field of Dreams (1989)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Phil Alden Robinson
Medvirkende: Kevin Costner, Amy Madigan, Ray Liotta, James Earl Jones, Burt Lancaster m.fl.
Varighed: 101 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 3. juni 2010
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Ray Kinsella (Kevin Costner) er for nylig flyttet til staten Iowa sammen med sin kone, Annie (Amy Madigan), og datteren Karin. De har købt en gård og planen er, at familien skal forsørge sig ved at dyrke majs.

En dag er der dog en stemme, der fortæller ham, at "hvis Ray bygger det, så vil han komme". Hvem "han" er står umiddelbart hen i det uvisse, ligesom hvad der skal bygges heller ikke er åbenlyst.

Rays far, John spillede som ung baseball, men nåede aldrig at få rigtig karriere ud af det. I stedet prøvede han at gøre sønnens levevej til baseball. Men Ray endte med, meget typisk, at gøre oprør og vælge en helt anden karriere.

En dag får Ray den tanke, at det er baseball-bane, han skal bygge. Han er ligeledes overbevist om, at det er baseball-legenden Shoeless Joe Jackson (Ray Liotta), som blev anklaget og bortvist fra baseball-ligaen for snyd, der står bag den kryptiske besked.

Støttet af sin mere end almindeligt forstående kone, begynder Ray at anlægge en baseball-bane midt i sit levebrød, majsmarken. Snart efter er baseball-banen blevet færdig, men der skal gå en tid, inden noget videre sker.

Men pludselig en dag dukker en mand op på baseball-banen. Manden viser sig at være Shoeless Joe Jackson, og Ray begynder efter spille baseball med ham. Shoeless Joe lover efterfølgende at vede tilbage med nogle kammerater, så de kan spille en hel baseball-kamp.

Stemmerne, Ray hører, sender ham på nye opgaver rundt om i USA. Samtidig truer økonomisk ruin efter fundamentet for familiens indkomst er blevet lavet om til en baseball-bane. Alligevel mister hverken hans kone eller datteren troen på Ray og at det hele, i sidste ende, nok skal blive godt.

Det tager en god portion af at få hoved og hale på historien, der er meget anderledes end gængse amerikanske spillefilm. En del sidehistorier er med til at bringe ekstra forvirring ind i billedet.

Men langsomt begynder brikkerne at falde på plads, og man ender med at nyde det rigtig gode skuespil, de mange, fine detaljer og den herligt skæve historie om en mand, der tør forfølge sine drømme, uanset hvor underlige de er.

er anderledes, men bestemt ikke dårlig. Og sine mere end 20 år på bagen bærer den meget flot. En film, der klart kan anbefales til fordybelse og eftertænksomhed.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017