Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 121
Familien Gregersen (2004)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Charlotte Sachs Bostrup
Medvirkende: Steen Springborg, Thomas Levin, Laura Drasbæk m.fl.
Varighed: 210 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Buena Vista Home Entertainment
Udgivet: 10. august 2005
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Familien Gregersen er en filmatisering af Christian Kampmanns fire-binds romanværk, hvilket er ambitiøst nok, men ...

Man følger familien Gregersen, bestående af direktør Gregersen og frue, Bo, Mette, Karen, Maj og Rune, startende ved Bos studentergilde i 1954 og derefter går det år for år frem til 1974.

Familien Gregersen er vel som alle andre familier, der er ævl og kævl, sidespring, kærlighed, homoseksualitet, faderens ambitioner og pres for børnenes fremtid, usikkerhed og ligegyldighed.

Personerne virker ikke særlig troværdige, de fremstilles mere eller mindre usympatiske og irriterende. De går slet ikke ind under huden. Jeg var i sin tid vild med romanerne, og måske skulle det bare være blevet ved det trykte ord, for filmen lever ikke helt op til Christian Kampmanns visioner og budskaber.

Filmen er rodet sat sammen, og på visse tidspunkter er det lidt svært at holde rede i familien Gregersens børn og børnebørn, hvem der tilhører hvem.

Familien Gregersen blev i sin tid skamrost til skyerne, og her står jeg lidt uforstående. Den er gabende langtrukken med meget få opløftende elementer, men jeg tror, jeg har forklaringen på anmelderroserne:

En flok anmeldere sidder der i biografsalens mørke, trætte og måske en anelse uoplagte. En efter en falder de i søvn, undtagen en enkelt, der blot halvblunder. Filmen er færdig, folk vågner op - lettere frustrerede over, at de har sovet i de 210 minutter filmen varede.

De venter derfor med deres anmeldelse, til de ser den eneste halvvågnes anmelders anmeldelse, der i tvivl har rost filmen til skyerne. "Nå ja", tænker de andre så, så må vi jo også for en sikkerheds skyld give den en god karakter.

Tja ... det er kun mine beskedne hjernevridninger, jeg giver udtryk for her, men jeg hverken halvsov eller var i dyb koma, da jeg slæbte mig igennem Familien Gregersen, og jeg synes, Familien Gregersen er vildt opreklameret.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017