Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Fem på flugt (2003)
 
 
  Genre: Stand-up
Instruktør: -
Medvirkende: Lasse Rimmer, Carsten Bang, Sebastian Dorset, Mikael Wulff, Omar Marzouk
Varighed: 199 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: FBI Productions
Udgivet: 2003
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
De fem herrer var på turne sammen i foråret i 2003, og deres show "Fem på flugt" blev optaget i Magasinet i Odense.

Det er fem forskellige shows, hvor de hver især giver et bud på deres humor. Og humor, det er der. Det flyver rundt med skarpe hug, gode vittigheder og pointer. De kommer vidt omkring, bl.a. om heste, indvandrere, Moses Hansen, våben, hvorfor hunkønsvæsner ikke er meget for at spise hestekød (tænk lige over det) og etniske pudekampe. Man skal være en ualmindelig stivstikker, hvis ikke "Fem på flugt" kan lokke smil og latter frem. Så inviter vennerne over til en god gang hyggemad og blænd op for et forrygende stand-up show.

Lasse Rimmer debuterede på Din's i 1993, og man kender ham nok bedre som tv-værten i Jeopardy.

Mikael Wulff
er en dybt underlig og "sort" person. Han havde bl.a. en fast rolle som Wulff i Langt fra Las Vegas i showets første sæson.

Carsten Bang er nok en af Danmarks mest erfarne stand-up-komikere, og han har bl.a. stået bag Gintbergs program "Men nok om mig".

Omar Marzouk
har egyptisk baggrund, og den bruger han flittigt i sine shows med selvironisk vid og charme.

Sebastian Dorset har over 1.000 stand-up shows bag sig, og han har en veludviklet form for satirisk humor. Alt i alt fem yderst kompetence herrer udi stand-up. Man keder sig i hvert fald ikke i deres selskab.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017