Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Falling Angels (2003)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Scott Smith
Medvirkende: Katharine Isabelle, Kristin Adams, Monté Gagné m.fl.
Varighed: 109 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Paramount
Udgivet: 25. maj 2004
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
De tre teenage-søstre, tykke Norma, dukkeagtige Sandy og oprørske Lou, prøver hver på deres facon at kompensere for deres mildest talt mærkværdige opvækst hos en fordrukken kommunistforskrækket far og en lige så fordrukken og følelseslammet mor.

Handlingen udspilles i Amerika i 1969, hvor kommunistskrækken er helt ude af proportioner - i hvert fald for faderen, der har installeret et beskyttelsesrum i haven, og her har den lille forstadsfamilie hyppige øvelser, hvor de befinder sig i beskyttelsesrummet i op til 14 dage af gangen, så de er forberedte på det kommende missilangreb fra Rusland.

Sandy kompenserer ved at finde sig en gift elsker, Lou gør oprør ved at eksperimentere med lidt tjald og LSD og Norma ... tja, hun forsøger at gøre alle tilpas.

Falling Angels er en mærkelig stillestående film, som virkede ubehagelig på mig. Det er socialrealisme, ironi og satire, så det basker. Fyldt med seksuelle under- og overtoner. Faktisk er det første gang, at jeg i en film bemærker, at der kun er en eneste gang, skuespillerne griner.

De for mig ukendte skuespillere, spiller med en ærlig hudløshed, at det giver et ekstra klaptræ. Det er en mærkværdig film, måske fordi jeg ikke helt kan sætte mig ind i den tid, der var jeg jo blot en lille pige. Men jeg kan da huske, at min morfar også var af den overbevisning, at russerne ville invadere både Danmark og USA. Han havde dog ikke et beskyttelsesrum, men han hamstrede da proviant i form af diverse konserves og langtidsholdbare produkter.

Hvis man forventer en komedie, bliver man skuffet, men er man i humør til et socialrealistisk drama, er den værd at sætte i afspilleren.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017