Anden verdenskrig er brudt ud i dette tv-drama, produceret i Rumænien. Eva (Amy Beth Hayes) følger sin elskede, Tudor (Vincent Regan), til toget, da krigen for alvor bryder ud og byen udsættes for et voldsomt bombeangreb. Dette er filmens åbningsscene, hvor vi fortælles, at man aldrig hører om ensomme kvinder i krigstiden.

Eva falder omkuld, da bomberne ramler ned omkring hende og vi sendes tilbage i et flashback.

Eva er 16 år og bor hos sin onde onkel, hvor hun møder den mystiske mand Tudor. Han rører ved hendes hår og snart er de forelskede. Gennem de næste mange år møder de gang på gang hinanden og udvikler et forhold. Dette er sand kærlighed.

Men hvad er det helt præcis, der gør Eva så forgabt i Tudor? Som seer ved vi ikke meget om manden. Han har ikke nogen nævneværdige karaktertræk og han er ikke just en storcharmør.

Det eneste, der er tilbage, er mystikken, for hvad laver han, når han ikke er sammen med Eva? Han forsvinder i årelange perioder til Evas store frustration, men når han endelig viser sig igen, er Eva tilbage i hans arme.

Det virker som om hun kun tiltrækkes, fordi manuskriptet dikterer, at deres forhold ville være et interessant bekendtskab. Men det er desværre ikke meget andet end en overfladisk omgang følelsesporno uden meget indhold.

Tudor er dog ikke den eneste mand i Evas liv. Hun gifter sig med en ældre herre, som tilfældigvis er rig. Han er et omvandrende moustache med penge på lommen. Det er alt, hvad vi som seere ved om manden.

Igen er det svært at se hvorfor Eva tiltrækkes og det bliver ikke stort bedre, da hun møder den unge Lucien, som heller ikke har nogen nævneværdige karaktertræk.

Alle karaktererne opfører sig som papfigurer og deres præstationer som skuespillere er ikke stort bedre. Her er den mest nævneværdige aktør nok Michael Ironside, som tidligt i filmen overspiller sin rolle som Evas onde onkel, hvilket gør filmen underholdende i en kort periode.

Det er et klichefuldt trekantsdrama, der en overgang bliver til et firkantsdrama, mens Eva længes efter den rette kærlighed. Hun bor hos sin onde onkel, gifter sig med et overskæg, bliver gravid for blot at miste barnet igen, der udbryder krig, elskere drager til fronten og så videre.

Det er ikke synderligt interessant og måden det hele fortælles på, hjælper ikke på det. De enkelte scener formår aldrig rigtigt at danne en helhed og det føles mest af alt som en række urelaterede hændelser i Evas liv, mere end det føltes som et handlingsforløb.

Meget kan man sige om film som Twillight, men det er i det mindste til at forstå, hvorfor målgruppen ville få noget ud af materialet. Mændene ser godt ud, kærligheden er farlig og der er en eller anden form for passion på skærmen.

Det er der ikke i Eva. Det er lige så overfladisk og tomt som en gennemsnitlig kærlighedsroman, men uden nogen som helst form for spænding, passion eller lidenskab.