Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Et hus i Toscana (2003)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Audrey Wells
Medvirkende: Diane Lane, Sandra Oh, Lindsey Duncan m.fl.
Varighed: 108 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Buena Vista Home Entertainment
Udgivet: 28. juli 2004
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Forfatteren Frances (Diane Lane) bliver lige pludselig skilt, og synker ned i et sort hul. Hendes lesbiske veninde Patti (Sandra Ho) og dennes kæreste forærer Frances en 10 dages homotur til Toscana. Dette bliver et vendepunkt i Frances' liv.

Da selskabet kommer til den lille toscanske by Cortona forelsker Frances sig i et gammelt faldefærdigt hus med navnet Bramasole. Det er helt tilfældigt til salg, og pludselig har Frances købt huset.

Langsomt mens Bramasole bliver renoveret og genopbygget, bliver Frances selvtillid ligeledes genopbygget. Hun finder latteren og glæden ved livet igen ved hjælp at byens beboere og tre polske håndværkere, der er hyret til renoveringsarbejdet.

Det er en forudsigelig film, indrømmet, men den bæres fint oppe af Diane Lane, som spiller med en sødme og charme, der er helt forfriskende. Der er et pragtfuldt nuanceret persongalleri, som man langsomt begynder at holde af. Dejlige Sandra Ho gør også sit til, at filmen er seværdig.

Der er en del morsomme og komiske indslag, som virker meget naturlige og ikke spor opstyltede. Man kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndene, og Et hus i Toscana skal nok trække lidt tårer i øjenkrogene hos sentimentale og følsomme personer. (Læs: Kvinder. Det er en udpræget tøsefilm).

Den store morale i denne film er, at man skal gribe chancerne, mens de er der, og ikke være bange for at leve. Man kan faktisk få alt det, man ønsker sig, hvis man vel at mærke ved, hvad det er.

Et hus i Toscana er en dejlig sød og charmerende film uden de store overraskelser og dikkedarer.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017