Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
En ny dag i livet (2005)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Lasse Hallström
Medvirkende: Robert Redford, Jennifer Lopez, Morgan Freeman, Becce Gardner m.fl.
Varighed: 103 minuttter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 9. maj 2006
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Einar (Robert Redford) bor i Wyoming sammen med sin ven Mitch (Morgan Freeman, hvor de har en lille ranch.

Einar er en bitter og mavesur gammel mand, der dyrker bitterheden efter at have mistet sin søn i et biluheld og ydermere forlod hans kone ham et stykke tid efter ulykken.

Einar bebrejder svigerdatteren Jean (Jennifer Lopez) sønnens død, og de har ingen kontakt med hinanden. Men da Jeans kæreste Gary for gud ved hvilken gang slår hende, flygter hun og datteren Griff (Becca Gardner). De tager til Wyoming til svigerfaderen, der ikke just er vildt begejstret over gensynet med Jean, og han bliver også en kende overrasket, da han erfarer, at han har et barnebarn.

Jean og Griff får modstræbende lov til at blive på ranchen, indtil Jean har skrabet penge nok sammen til at flygte videre.

Robert Redford, Jennifer Lopez, og Morgan Freeman under instruktion af Lasse Hallström, det kan næppe gå helt galt, og det gør det bestemt heller ikke i denne lille perle.

Desværre virker En ny dag i livet en anelse langtrukken og går lidt i tomgang. Robert Redford og ikke mindst Morgan Freeman, som spiller sammen for første gang, er pragtfulde i deres roller.

Filmen er ualmindelig smukt optaget i det naturskønne Wyoming, og de meget rørende bjørnescener med bjørnen Bart er gribende.

I det hele taget er det en smuk film om venskab, tilgivelse og kærlighed. Det er lige før, det er for tykt smurt på, men En ny dag i livet giver stof til eftertanke, og den er absolut værd at se.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017