Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Enemies Closer (2013)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Peter Hyams
Medvirkende: Tom Everett Scott, Jean-Claude Van Damme, Orlando Jones m.fl.
Varighed: 82 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 10. april 2013
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
En sending narko går tabt i en sø ved et populært skovdistrikt. Ind på scenen træder narkogangsteren Xander (Jean-Claude Van Damme) med sin flok af skydeglade håndlangere.

Kort efter har gangsterne, der er på jagt efter lasten af narko, brutalt dræbt stort set alle skovbetjente i området . Bortset fra Henry (Tom Everett Scott), der har en fortid som elitesoldat og dykker.

Umiddelbart har Henry dog andet at se til. For en bror, Clay (Orlando Jones), til en tidligere, og afdød, soldaterkammerat er dukket op for at dræbe den tidligere elitesoldat.

Da narkogangsterne dukker op, må Henry og Clay dog nødtvunget slå pjalterne sammen. For det er deres eneste chance for at overleve ...

Enemies Closer formår på ingen måde at udfordre intellektet. Plottet er enkelt og alt bliver serveret på et sølvfad. Men efter en lidt træg start, byder filmen på masser af action.

Lyd og billede er helt ok, mens skuespillet generelt er på det jævne. Dog er Jean-Claude Van Damme glimrende og troværdig i rollen som økoflippende, men totalt hensynsløs narkogangster.

Selv om man for det meste ser efterhånden aldrende kampsportsekspert i rollen som helt, klarer han skurkerollen rigtig fint og bærer stort set filmen hjem. Alderen er tilsyneladende heller ingen hindring for de fysiske udfoldelser, der gjorde ham kendt på det store lærred.

Enemies Closer er måske nok en B-film. Men så absolut en af de bedre af slagsen, hvor jeg følte mig udmærket underholdt fra start til slut. Velegnet som tømmermænds-film og kan sagtens bære gensyn.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017