Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Elephant (2003)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Gus Van Sant
Medvirkende: Alex Frost, Eric Deulen m.fl.
Varighed: 84 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Scanbox
Udgivet: 13. juni 2005
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
En helt almindelig dag på Portland High School. Der er nogle, der bliver mobbet, andre mobber. Der sludres og sladres i krogene. Alt i alt en helt normal dag på en almindelig skole. Indtil to elever, Alex og Eric, går ind i bygningen iført camouflagetøj, store tasker og bevæbnet til tænderne.

Der sker ikke det store i filmen. Man følger svagt de enkelte elever i en triviel hverdag, indtil tragedien indtræffer. Måden Elephant er indspillet på og klippet sammen, er unik.

Man føler, man er til stede på skolen. Man føler, man overfladisk kender disse totalt ukendte elever. Man føler og aner langsomt tragedien komme - uden at kunne gøre noget. Genialt.

Elephant blev dobbelt Guldpalme-vinder i Cannes i 2003 for Bedste film og Bedste instruktør. Instruktøren Gus Van Sant kendes fra film som Good Will Hunting og Finding Forrester, og alene det borger for en vis kvalitet.

Man bliver bestemt ikke skuffet over Elephant. Den sætter mange tanker i gang. Især taget i betragtning, at det ofte sker, at ganske almindelige halvstore børn tager våben med i skolen, uden egentlig anden forklaring end, at de skal have det sjovt!

Elephant er yderst tankevækkende og kaster en hulens masse spørgsmål ud i lokalet og giver absolut ingen svar. Drag selv dine konklusioner og lad denne film komme ind under huden. Den er det værd. Og næste gang du hører Für Elise, vil Elephant tone sig frem på nethinden. Tro mig.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017