Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Dværgtroldens hævn (1993)
 
 
  Genre: Slasher
Instruktør: Mark Jones
Medvirkende: Warwick Davis, Jennifer Aniston, Ken Olandt m.fl.
Varighed: 88 minutter
  Originalsprog: Amerikansk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 21. august 2012
Anmeldt af: Johnny Josefsen
 
 
Slasher filmene hærgede 80'erne efter Halloweens og Fredag d. 13's uventede succes. Den ene massemorder efter den anden blev langsomt transformeret om til et ikon, og før man vidste af det, handlede det hele mere om seje replikker end reelt gys.

Freddy Krueger og Jason var trækplasteret for deres respektive serier, mens de resterende karakterer ikke var meget andet end kommende ofre. Dette kulminerede i 90'erne, da genren langsomt begyndte at blive lettere selvparodierende med film som Wes Cravens post moderne Scream og den lettere fjogede Dværgtroldens hævn.

I Dværgtroldens hævn (Leprechaun) har nogle stjålet en irsk dværgtrolds guld, hvilket har fået ham til at se rødt. Dværgtrolden er spillet af ikke mindre end Warwick Davis, der blandt andet er kendt for sin rolle som Willow, og som ewokken Wicket i det tredje kapitel af Star Wars sagaen.

Senest er han dog nok mest kendt for sin rolle som professor Filius Filtwick i Harry Potter filmene. Men i 90'erne var han en dværgtrold gennem en serie af film, hvor han både har været ”in da hood” og ”in space”.

Det første kapitel er dog ikke helt så fjollet som sine efterkommere. Filmen byder på en blanding af gys og en mindre grad af komiske elementer.

Jennifer Aniston kan opleves i en af sine første roller, inden hun blev kendt for sin rolle i tv-serien Venner. I Dværgtroldens hævn spiller hun den emsige og snobbede teenager Tory Reding, der flytter ind i et faldefærdigt hus sammen med sin far mange mil fra civilisationen, til Torys store forargelse.

De får hjælp af tre malere - en spændstig ung mand, en dreng og hans lettere dumme ven. De finder en forseglet kasse i kælderen, og snart er dværgtrolden fri og temmelig arrig.

Herfra udfolder filmen sig som man ville forvente. Dværgtrolden myrder diverse personer på fjollede, men alligevel lettere blodige måder, alt imens vor helte forsøger at stoppe galskaben.

Der er ikke mange overraskelser, men filmen er dog habilt nok skruet sammen til at den aldrig bliver kedeligspænding.

Det er dog ikke en film, der får en ud på kanten af sædet, og gyset undermineres i høj grad af det lettere latterlige koncept. Warwick Davis er ikke synderligt skræmmende som dværgtrold, hvilket formentlig heller ikke har været hensigten.

Han kører på trehjulet cykel, spiser morgenmadsprodukter og hopper på kængurustylte. Det er en gyserkomedie, der kun er i besiddelse af én joke: Warwick Davis er en dværgtrold og denne joke gentages længe efter at den har mistet sin charme. Det vil sige mange film efter de første par scener i dette udspil af serien.

Det er ikke en useværdig film. Den indeholder de elementer, man ville forlange fra en slasher film og det meste er nogenlunde godt skruet sammen. Men det er bestemt ikke en film, der kan hamle op med genrens sværvægtere, for eksempel Nightmare on Elm street eller den første Halloween. Dværgtroldens hævn kan være underholdende, men sjældent når den prøver på at være sjov.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017