Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 37
Dunderklumpen (1974)
 
 
  Genre: Animation
Instruktør: Per Åhlin
Medvirkende: Beppe Wolgers, Halvar Björk, Dunderklumpen m.fl.
Varighed: 97 minuttter
  Originalsprog: Svensk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 11. april 2006
Anmeldt af: Henrik, 40 år og far til Amanda på knap 3 og Katinka på 4 et halvt år
 
 
I starten virker blandingen af rigtig film og tegnefilm en anelse fortidsagtig og bedre bliver det ikke med en lidt hængende synkronisering fra svensk til dansk. Men hurtigt bliver man suget med ind i eventyret om Dunderklumpen, der drager ud i den rigtige verden med sine tegneserievenner og slås mod den inkarnerede ondskab i kampen om en skattekiste.

På værdierne i denne film fra 1974 er der ingen finger at sætte. Penge har ingen betydning, venskab og natur er alt. Det virker måske en anelse plat i dag, for hvis børnene skal lære om naturens sande værdier på skærmen, så kan Discovery, Animal Planet eller andre kanaler bedre give et billede af faunaens og floraens mangfoldighed.

Men så var det, at det gik op for mig, at snakketøjet havde stået stille på min blondine på 4 et halvt år. Hun var simpelthen opslugt af filmen og sugede de mange problemstillinger ind, og der blev ikke brugt meget tid indendøre resten af weekenden.

De 5 klaptræer er fuldt fortjente og uddelt af en begejstret Katinka.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017