Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 121
Drømmen (2006))
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Niels Arden Oplev
Medvirkende: Bent Mejding, Janus Dissing Rathke, Anders W. Berthelsen m.fl.
Varighed: 104 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 26. september 2006
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Året er 1969 og den 13-årige Frits (Janus Dissing Rathke) skal starte i sjette klasse. Det er året lige efter at prygleregulativet var afskaffet, men dette forhindrer ikke inspektør Lindum-Svendsen (Bent Mejding) at håndhæve det.

Klassen får en ny lærer Freddie Svale (Anders W. Berthelsen) og han er helt anderledes end andre lærere, eleverne nogensinde har stiftet bekendtskab med. Han er ung, langhåret, spiller rockmusik og forsøger at blive venner med eleverne.

Desværre er han kun på prøve som skolelærer og må derfor forsøge at indordne sig de stive regler. Efter en grum episode, hvor Frits bogstaveligt får ørerne i maskinen og det ene øre halvt revet af - af inspektør Lindum-Svendsen, må der komme andre boller på suppen.

Desværre for Frits er hans far psykisk ustabil, og hans mor arbejder på skolen som skolesygeplejerske, og derved er hans bagland mere eller mindre inhabile, men Frits får en god allieret i Freddie Svale. Retfærdigheden skal ske fyldest. Stærkt inspireret af Martin Luther King.

Jeg havde meget svært ved at abstrahere fra Det forsømte forår. Der går alt for meget Lektor Blomme i denne ellers så udmærkede film.

Knægten Janus Dissing Rathke spiller fremragende, og jeg glæder mig til at se endnu mere til ham. Samtlige skuespillere virker troværdige, og man har lyst til at virkelig ruske op i den unge idealistiske lærer Svale, Anders W. Berthelsen og råbe gennem det lange hår durk ind i øret: "Så stå da fast i dine idealer og principper og lad være med at være sådan en vatnisse".

På en eller anden måde bliver Drømmen urealistisk med denne lille purk med det brændende blik og lyse hår, som ene lille "mand", der må slås mod bureaukratiet og blot håbe på kammeraters opbakning og slutteligt retfærdighed. Historien er ellers baseret på virkelige hændelser, men der bliver smurt lige lovligt tykt på til tider. Musikken og visse scener hiver den op på fire klaptræer.

Derudover har Drømmen så afstedkommet, at jeg har talt en del med mine jævnaldrende venner om deres skolegang dengang i 1969. Jeg gik selv i katolsk skole og kender denne "kæft - trit og retning" disciplinering, men aldrig prygl. Men der var åbenbart en hel del af det dengang, har jeg erfaret.

Drømmen er absolut værd at se, ingen tvivl om det. Den er god, rørende, og godt skuespil, men Årets Danske Film vil jeg ikke kalde den.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017