12-årige Simon (Kacey Mottet Klein) og hans storesøster Louise (Léa Seydoux) bor i en lille lejlighed tæt ved et eksklusivt skisportssted i de smukke schweiziske alper. De har tilsyneladende ingen forældre, men klarer sig nogenlunde.

Louise er arbejdsløs og fordriver tiden med diverse mænd, og i perioder er hun væk et pænt stykke tid ad gangen. Simon har en lille lukrativ forretning med at stjæle fra de rige gæster på skisportsstedet og videresælge godset til de fastboende børn og hotellets personale.

Hvad han stjæler af mad og drikke fra gæsternes "picnickurve", går til hans og søsterens egen forsøgelse. Så de klarer livet på den måde, uden at nogen blander sig.

Indtil en dag, hvor Simon bliver taget af en sæsonarbejder fra hotellet, og han vil nu have del i forretningen ...

Handlingen lyder som noget pladderballe og noget, der kunne munde ud i at være frygteligt sukkersødt og poetisk retfærdigt samt politisk korrekt. Men sådan er virkeligheden ikke - og heller ikke i denne film.

Den er skærende gribende og følelssesmæssig hård. Drengen fra bjerget (L'enfant d'en haut) er en af den slags yderst sjældne film, der ikke skal skrives for meget om. Ikke ment på den måde, at de ikke skal omtales. For det er en yderst vigtig film med et meget vigtigt budskab.

Jeg kan røbe så meget, at fokus særligt lægges på at fattigdom, elendighed og vanskelige kår for børn ikke blot er forbeholdt u-lande. Men også findes lige uden for vores egen gadedør, næsten. Og hvis vi kigger efter, er den der nok også, når vi åbner døren - og øjnene.

Her er handlingen så lagt i Schweiz - ved et luksushotel for de mere velhavende ski-entusiaster. Men selv om Schweiz bliver associeret med velstand, velfærd og rigtig mange penge, er der også mange, der hustler sig igennem tilværelsen. Og håber på det bedste og en fremtid.

Der er et ganske modbydeligt tvist, hvilket vender filmen 180 grader samt sympatien for karakterne. Og alle personerne kryber helt under huden.

Drengen fra bjerget har vundet et hav af priser, hvilket er fuldt ud fortjent for denne perle. Kacey Mottet Klein vandt førsteprisen som bedste børneskuespiller på Buster International Children's Film Festival for sin rolle som Simon. En rolle han også modtog Swiss Film Prize for.

Han spiller også helt forrygende og overbevisende. Han er uafrystelig og man kommer til at holde utrolig meget af ham. Og også gerne vil vide mere om ham og hvordan det vil gå ham videre i livet.

Léa Seydoux vandt til gengæld førsteprisen på Cabourg Romantic Film Festival for bedste skuespiller for sin rolle som storesøster Louise. Hun spiller også godt og troværdigt. Personligt fandt jeg hele hendes karakter ganske irriterende og øretæveindbydende, men hun gjorde det med stor overbevisning.

Jeg har fået stor lyst til at se instruktøren Ursula Meiers første film, Home fra 2008, for hun har vist en del på hjerte og har evnen til at formidle en ganske lille historie ud til publikum, så det ryster, forvirrer, irriterer og undrer. En sjælden evne.

Jeg kan varmt anbefale Drengen fra bjerget. Det er en fantastisk film og en af de sjældne, hvor man i den grad husker sine følelser lang tid efter.