

12-årige
Simon (Kacey Mottet Klein) og hans storesøster
Louise (Léa Seydoux) bor i en lille lejlighed tæt ved et eksklusivt
skisportssted i de smukke schweiziske alper. De har tilsyneladende ingen
forældre, men klarer sig nogenlunde.
Louise er
arbejdsløs og fordriver tiden med diverse mænd, og i perioder er hun væk et pænt stykke tid ad gangen. Simon har en lille lukrativ forretning med at
stjæle fra de rige gæster på skisportsstedet og videresælge godset til de fastboende
børn og hotellets
personale.
Hvad han stjæler af
mad og drikke fra gæsternes "picnickurve", går til hans og søsterens egen forsøgelse. Så de klarer livet på den måde, uden at nogen
blander sig.
Indtil en dag, hvor Simon bliver taget af en
sæsonarbejder fra hotellet, og han vil nu have del i
forretningen ...
Handlingen lyder som noget pladderballe og noget, der kunne munde ud i at være frygteligt
sukkersødt og poetisk retfærdigt samt politisk korrekt. Men sådan er
virkeligheden ikke - og heller ikke i denne film.
Den er skærende
gribende og følelssesmæssig hård.
Drengen fra bjerget (L'enfant d'en haut) er en af den slags yderst sjældne film, der ikke skal skrives for meget om. Ikke ment på den måde, at de ikke skal omtales. For det er en yderst
vigtig film med et meget vigtigt
budskab.
Jeg kan røbe så meget, at fokus særligt lægges på at
fattigdom, elendighed og vanskelige kår for
børn ikke blot er forbeholdt u-lande. Men også findes lige uden for vores egen
gadedør, næsten. Og hvis vi kigger efter, er den der nok også, når vi
åbner døren - og øjnene.
Her er handlingen så lagt i
Schweiz - ved et luksushotel for de mere velhavende
ski-entusiaster. Men selv om Schweiz bliver associeret med velstand, velfærd og rigtig mange penge, er der også mange, der
hustler sig igennem tilværelsen. Og håber på det bedste og en
fremtid.
Der er et ganske
modbydeligt tvist, hvilket vender filmen 180 grader samt
sympatien for karakterne. Og alle personerne kryber helt under huden.
Drengen fra bjerget har vundet et hav af priser, hvilket er fuldt ud fortjent for denne perle.
Kacey Mottet Klein vandt førsteprisen som bedste
børneskuespiller på Buster International Children's Film Festival for sin rolle som Simon. En rolle han også modtog Swiss Film Prize for.
Han spiller også helt forrygende og
overbevisende. Han er uafrystelig og man kommer til at holde utrolig meget af ham. Og også gerne vil
vide mere om ham og hvordan det vil gå ham videre i
livet.
Léa Seydoux vandt til gengæld førsteprisen på Cabourg Romantic Film Festival for bedste skuespiller for sin rolle som storesøster Louise. Hun spiller også godt og
troværdigt. Personligt fandt jeg hele hendes karakter ganske irriterende og øretæveindbydende, men hun gjorde det med stor
overbevisning.
Jeg har fået stor lyst til at se instruktøren
Ursula Meiers første film, Home fra 2008, for hun har vist en del på
hjerte og har evnen til at formidle en ganske lille historie ud til publikum, så det ryster, forvirrer, irriterer og undrer. En
sjælden evne.
Jeg kan varmt anbefale
Drengen fra bjerget. Det er en fantastisk film og en af de sjældne, hvor man i den grad husker sine følelser lang tid efter.