Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Dragon Squad (2005)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Daniel Lee
Medvirkende: Michael Biehn, Sammo Hung, Maggie Q m.fl.
Varighed: 110 minutter
  Originalsprog: Kantonesisk/engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 15. juli 2008
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
En af Hong Kongs lokale gangsterbosser skal for retten og en lang række Interpol-agenter kommer til den kinesiske storby for at vidne. Men på vej mod retten bliver den ellers tungt bevæbnede kortege brutalt angrebet af nordkoreanske agenter under ledelse af den internationale terrorist Petros Davinci (Michael Biehn), som befrier gangsterbossen.

Til sin hjælp har Petros, der ønsker at hævne drabet på sin tro væbner, der blev dræbt af gangsterbossen og dennes bror, bl.a. den dødelige, kvindelige skarpskytte Song (Maggie Q). Interpol-agenterne ønsker selv at finde Petros, men må tage ordrer fra lokale og erfarne politimand Kong Long (Sammo Hung).

Kong Long, der er en temmelig udbrændt politimand, er dog ikke meget for at blive involveret. Men de unge betjente formår at vække ham af sin mentale dvale og han leder nu jagten på Petros og hans folk, inden det kommer til det endelige opgør.

Dragon Squad (Maang lung) er en typisk Hong Kong-produktion. Plottet er måske ikke verdens mest ophidsende, men det kompenseres der i højeste grad for rent actionmæssigt, idet der er action fra start til slut.

Til tider kan filmen minde om en japansk samurai-film. Der går nemlig spandevis af teaterblod til og det skorter ikke på kampscener med sværd, knive og de bare næver, selv om mere moderne våben bestemt ikke glemmes i de blodige opgør.

Lydsiden er flot og billedsiden er da også ok, om end ofte meget skumle eller decideret mørke. Det kan desuden nævnes, at kampsports-eksperten Steven Seagal angiveligt har været med bag kulisserne ved optagelserne af filmen.

Alt i alt en ok action-film, men der er ikke meget til at pirre de små grå. Så Dragon Squad kan vel bedst betegnes som en tømmermænds-film.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017