Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Draft Day (2014)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Ivan Reitman
Medvirkende: Kevin Costner, Jennifer Garner, Frank Langella m.fl.
Varighed: 105 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 11. september 2014
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Amerikansk fodbold er måske ikke helt så populært herhjemme, selv om det særligt gennem de senere år har vundet større og større indpas. Jeg nyder selv at se en god kamp og prøver så vidt muligt, at se finalen (Super Bowl) hvert år.

Ikke kun for det spektakulære show, det normalt er. Men lige så meget for at nyde det intense og kontante spil, der er kulminationen på en lang NFL-sæson.

Jeg forstår dog udmærket, at mange har svært ved at forholde sig til amerikansk fodbold. For reglerne kan virke både komplekse og uoverskuelige, selv om man dog ganske hurtigt kan sætte sig i ind i det basale.

Men inden en ny sæson overhovedet fløjtes i gang, skal der tilføres nyt blod til de mange hold. Det sker typisk ved at hente spillere fra de amerikanske universiteter.

Udvælgelsen af spillere, den såkaldte "draft", foregår efter et sindrigt system, hvor den tidligere sæsons dårligst placerede hold vælger først og så fremdeles. Dermed kan dårligste hold potentielt sikre sig bedste nye spiller, andetdårligste hold den andenbedste nye spiller og så videre.

Systemet er dog lidt mere indviklet end som så. Holdene skal nemlig samtidig holde tilgangen af nye spillere inden for nogle økonomiske rammer. Ydermere kan holdene handle indbyrdes med deres valgrækkefølge og optioner.

Det er hele denne udvælgelsesproces, og timerne op til den første runde, Draft Day handler om. Og, ikke mindst, spilllet i kulisserne før og under udvælgelsen, hvor timing kommer til at spille en afgørende faktor.

Sonny Weaver Jr. (Kevin Costner) er manager for Cleveland Browns. Et hold, der sluttede syvendedårligst og dermed potentielt kan vælge den syvendebedste nye spiller. En situation, der umiddelbart passer manageren fint.

Men han er under pres fra sin arbejdsgiver, holdets ejer (Frank Langella), der ønsker tilførsel af noget afgørende til holdet. Så da Sonny får mulighed for at bytte sig til førstevalget, slår han til. Cleveland Browns har dermed mulighed for at vælge årets bedste universitetsspiller, en meget lovende quarterback.

Selv om førstevalget vækker glæde hos ejeren af Cleveland Browns, deler holdets træner langt fra begejstringen. Han har sat næsen op efter en helt anden type spiller, der bedre passer ind i hans planer for den kommende sæson.

Sonny Weaver Jr. har da egentlig også selv udset sig en helt anden spiller. Så manageren begynder at vakle i troen i timerne op til deadline.

Samtidig slås Sonny Weaver Jr. med en række personlige problemer. Ikke kun er hans far for nylig død, men faren var også holdets tidligere træner, der blev fyret året inden af sin søn. Desuden er managerens kæreste, Ali (Jennifer Garner), gravvid. En situation, der komplicers af, at Ali er holdets jurist og de forsøger at hemmeligholde forholdet.

I sidste øjeblik inden udvælgelsen af nye spillere, bliver nye oplysninger afdækket. Sonny Weaver Jr. står dermed i en hellt ny situation og skal foretage nogle meget hurtige beslutninger, mens nedtællingen er i fuld gang.

Selv om Draft Day på ingen måde er en actionfilm, er der masser af aktivitet, der kan fastholde seeren - stort set fra start til slut. For spillet, der foregår i kulisserne er mindst lige så spændende som den bedste NFL-kamp.

Der handles med optioner, og eksisterende spillere, på kryds og tværs, selv efter stopuret er sat i gang. Og det spil fortælles både spændende og nervepirrende af intruktøren, Ivan Reitman.

Draft Day byder desuden på glimrende skuespil. Også lyd og billede er lige i øjet. Lige fra de stille øjeblikke til de fortættede og tilspidsede situationer.

Alt i alt var Draft Day, i hvert fald for denne anmelders vedkommende, et rigtigt positivt bekendtskab, hvilket også afspejler sig i samlede vurdering. Dog trækker det en smule ned, at filmen trods alt henvender sig til et begrænset publikum.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017