Først kom Bænken, dernæst Arven, og nu slutter Per Fly sin trilogi med Drabet.

Her er det middelklassefamilien, der kommer på pinebænken. Carsten (Jesper Christensen) på 52 år er gymnasielærer, gift med svenske Nina og sammen har de sønnen Tobias. En rigtig lille kernefamilie.

Carsten har et forhold til en tidligere elev, Pil (Beate Bille), der er aktiv på den yderste venstrefløj, og en dag under en politisk aktion går det grueligt galt for Pil og to andre aktivister. En politimand bliver dræbt.

Aktivisterne bliver varetægtsfængslet, og Carsten vælger at støtte Pil alt det, han kan. Han bliver skilt fra Nina, flytter i lejlighed på Nørrebro og forsøger på bedste vis at få det hele til at glide.

Men skyldfølelsen begynder at gnave. To familier er ødelagte. Pil er ung og har egentlig ikke særlig meget brug for en midaldrende mand, så da den sidste dråbe rammer bægeret, flyder Carstens samvittighed helt over.

Det er en gribende film om skyld, afmagt, samvittighed og fornuft. Jesper Christensen er fremragende som Carsten, der langsomt men meget sikkert er på vej ned. Man kunne egentlig godt forestille sig, at det er ham, der havner på Bænken, i Flys første film, hvor Jesper Christensen også har hovedrollen.

Det er ikke så meget krimihistorien eller dramaet, der fænger.

Det er skuespilpræstationerne. De virker så ægte og inderlige. Charlotte Fich har en lille birolle, som enken efter den dræbte politimand, og hun spiller med en styrke, jeg ikke før har set hos hende. Også Pernilla August, som Nina, der bliver svigtet af en utro mand, men har dog har styrke at komme videre samtidig med at hun kan vise medfølelse med sin eks-mand, giver sin rolle en god troværdig karakter.

Drabet er en værdig afslutning på Per Flys trilogi om danskerne og lever helt op til mine forventninger. Der er drama, en god historie og stærke følelser på spil. Alt det, jeg forventer af en gedigen fed film.