Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Dog bite Dog (2006)
 
 
  Genre: Action
Instruktør: Pou-Soi Cheang
Medvirkende: Edison Chen, Sam Lee, Suet Lam m.fl.
Varighed: 108 minuttter
  Originalsprog: Katonesisk
Distributør: Pan Vision
Udgivet: 21. august 2007
Anmeldt af: Katja Tinmark
 
 
Pang (Edison Chen) er hittebarn, vokset op et sted i Cambodja, hvor han, sammen med en masse andre børn, tvinges til at slås på liv og død for næsten ingen penge.

Han er reduceret til et dyr. Alle menneskelige følelser er taget fra ham, og han er den ultimative dræbermaskine. En navnløs morder.

År senere bliver han sendt til Hong Kong, hvor han er hyret til at dræbe en dommers kone. Dette sker også, og i hælene på ham kommer den benhårde og usympatiske inspektør Ti Wai (Sam Lee).

På sin flugt kommer Pang til en losseplads, hvor han møder en ung pige, der bliver misbrugt og mishandlet, og han kværker gerningsmanden.

Pigen bliver naturligvis glad, men er også bange for denne mærkelige ungersvend. Pang derimod kan slet ikke sætte sig ind i hendes følelser.

Men da Ti Wai opsporer Pang på lossepladsen, hjælper den unge kvinde ham til at flygte, og der opstår kaos i Pangs ellers så følelseskolde hjerte.

Dog bite Dog er meget brutal og voldelig men også på sin vis smuk med lange stille passager, hvor de brun/grønne billeder taler for sig selv.

Samspillet mellem Pang og kvinden er til tider rørende, men historien kammer over, og det hele føles så meningsløst. Der er ingen helte, ingen skurke, intet håb.

Edison Chen og Sam Lee yder en fabelagtig god skuespilpræstation og giver deres roller god troværdighed. Men det er svært at sætte sig ind i den meningsløse vold, der hersker gennem hele filmen.

Dog bite Dog svinger mellem brutal vold og alt for sød pladderromatik, men er dog en absolut seværdig film.

Det er ikke en film, man just lige glemmer.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017