Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Døden på larvefødder (1987)
 
 
  Genre: Krigsfilm
Instruktør: Gordon Hessler
Medvirkende: Oliver Reed, David Carradine m.fl.
Varighed: 105 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: On-Air
Udgivet: 1. juni 2003
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Døden på larvefødder (The Misfit Brigade/Wheels of Terror) udspiller sig i 1943, hvor de tyske tropper er på tilbagetog efter nederlaget ved Stalingrad. Den handler banalt set om en gruppe tyske soldater, der er blevet sendt retur til østfronten i en brigade for kriminelle og andre uønskede elementer i den tyske hær. En detalje, der automatisk leder tanken hen på Det beskidte dusin-filmene.

Delingen, der tæller en række spøjse personligheder, har ikke just de varmeste følelser for den tyske værnemagt. Og da slet ikke for SS eller officerer. Faktisk har delingen efterhånden mere til overs for de russiske styrker, selv om de bekæmper dem med stor ildhu.

Døden på larvefødder vil på ingen måde går over i filmhistorien som en storfilm. Det er klart og tydeligt en film, der er produceret på et behersket budget. Til gengæld er den velspillet og troværdig.

Filmen glorificerer nemlig ikke krig. Den viser i stedet, hvor meningsløs og grusom krig nu en gang er. Samtidig er filmen bestemt ikke uden humor, hvilket særligt afspejles i de særegne karakterer i delingen.

Læg dertil masser af flotte scener med kampvogne og andre former for bæltekøretøjer i nådesløs kamp samt yderst bizarre indslag, der giver anledning til at trække på smilebåndet. Alt i alt en mere end seværdig drengerøvsfilm.

Døden på larvefødder har adskillige danske fingeraftryk. Ikke kun er forfatteren, Sven Hazel, til bogen bag filmen dansker. Men også produceren, Just Betzer, er dansker med adskillige kendte, danske produktioner bag sig. Blandt andet Babettes gæstebud fra samme år som denne film.

Og sørme om der ikke også er blevet til en dansk skuespiller. I rollen som en af de tyske soldater ses således Klaus Pagh, som senest er bedst kendt for sin rolle i tv-serien Langt fra Las Vegas.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017