Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 78
Dig og din hest (2005)
 
 
  Genre: Undervisning
Instruktør: -
Medvirkende: Charlotte og Tina Lund
Varighed: 60 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 6. juni 2006
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Det er landsholdsrytterne Charlotte og Tina Lund, der på bedste vis introducerer Dig og din hest.

Det er to kompetente piger, der ved, hvad de har med at gøre. DVD'en er inddelt i praktiske afsnit, blandt andet hestens anatomi, hvorledes man gebærder sig på staldgangen, hestens såvel som udstyrets pleje og meget mere. Meget pædagogisk og med flere undermenuer.

Som "gammel" hestetosset pige fik jeg helt lyst til at genoptage denne herlige sport med de smukke dyr. Men det er jo ikke sjov det hele, og det viser DVD'en på glimrende vis. Det er ikke kun at sætte sig op på hesten og suse væk i solnedgangens skær. Det er forbundet med hårdt arbejde at have med heste at gøre.

Her vil DVD'en nok gøre en hel del gavn for forældre, hvis halvstore døtre er ved at plage livet af dem. Stik dem denne DVD, så de kan få indblik i strabadserne, men på den anden side kan den også have den modsatte effekt. For den viser også, hvor dejligt og sjovt det er at have med heste at gøre.

Det er en udmærket introduktions-DVD for nybegyndere i ridningens kunst, men også forældre kan have stor nytte af at bruge en times tid på at se med. Så ved de, hvorfor ungerne er så fascinerede af heste, og forældrene får mulighed for at snakke lidt hestesnak.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017