Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 37
De tre musketerer (2006)
 
 
  Genre: Animation
Instruktør: Gert Fredholm
Medvirkende: d'Artagnan, Porthos, Aramis, Athos m.fl.
Varighed: 75 minuttter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 24. april 2007
Anmeldt af: Zenia Fruerlund
 
 
d'Artagnan vokser op som bondesøn, men både hans far og farfar har været musketerer for den franske konge og derfor trænes d'Artagnan op til en dag at skulle rejse mod Paris for at holde familietraditionen i hævd.

Endelig en dag går turen for den unge bondesøn til Paris for at tjene den franske konge og dronning.

Men heldet er ikke med d'Artagnan. Straks han ankommer til den franske hovedstad, går alt i kludder for ham, og han får rodet sig ud i tre dueller med selveste kongen bedste musketerer, nemlig Porthos, Aramis og Athos.

De ser dog hurtigt hans evner som fægter og et venskab imellem de fire begynder.

Samtidig har kongens kardinal Richelieu skumle planer, og da hertugen af Buckingham kommer på skjult besøg hos den franske dronning Anna, som han er så dybt forelsket i, ser kardinal Richelieu sit snit til at få lavet nogle grumme intriger.

Men de trofaste og loyale musketerer sætter alt ind for at redde dronningens ære og sikrer sig at Kardinalens planer ikke skal lykkedes. Snart kastes de fire venner ud i et
eventyr der både går til England og ja, nogle har sågar hørt, at det går helt til Kina!

Eventyret om de tre musketerer er både sødt, sjovt og lunefuldt og er lavet som de gode gammeldags dukkefilm.

Her er ikke brugt animation eller moderne effekter, og den fortælles også i et flot dansk sprog.

Men desværre er filmen ikke for døve eller hørehæmmede, da man har valgt IKKE at lave mulighed for undertekstning, hvilket er en stor skam.

Gert Fredholm er instruktøren bag denne dukkefilm, og den fik intet mindre end en million støttekroner via Det Danske Filminstituts konsulentordning.

Stemmerne til filmen er leveret af blandt andre følgende: Nicolaj Kopernikus, Lars Hjortshøj, Lars Bom og Peter Gantzler sørger for de tre musketerers og d'Artagnans stemmer, mens Niels Olsen er Richelieu, Nastja Arcel er Dronningen, og Peter Mygind er Hertugen af Buckingham.

Filmens varighed er på en time og 15 minutter, men desværre er der passager, hvor man ville ønske den var et kvarter kortere. Så tre klaptræer til denne dukkefilm.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017