Det rabler for Rabbi Jacob var mit første bekendtskab med den franske skuespiller Louis de Funès. Og med mindre min hukommelse spiller mig et gevaldigt pus, var det også den første franske film, jeg nød at se.

Trods en del modvillighed fra min side, blev jeg lokket med i biografen af en belgisk ven. Det har jeg aldrig siden fortrudt, for filmen er ganske enkelt hysterisk morsom, og åbnede mine øjne for, at film på andre sprog end dansk, engelsk og tysk kunne være seværdige.

Kolerisk, racist af værste skuffe og totalt i opposition til alle andre religioner end hans egen. Så kort kan forretningsmanden Victor Pivert (Louis de Funès), der er på vej til sin datters bryllup, beskrives.

Turen til datterens bryllup, der foregår ad de franske landeveje med høj hast, er dog ikke uden problemer. Først ender han i en sø og begiver sig derpå af sted til fods for at finde videre transport.

Det bringer Victor til en tyggegummifabrik, hvor han ender i tyggegummimassen. Da han kommer ud opdager han, at han befinder sig midt i et opgør mellem arabere, som han må tage flugten fra.

Victor ender dog med at blive kidnappet af den ene, en arabisk guerillaleder (Claude Giraud), og de tager flugten sammen. Men de øvrige arabere er lige i hælene på dem.

Samtidig er den berømte rabbiner Jacob (Marcel Dalio) med en anden rabbiner på vej fra New York til Paris, for at gense sit fødeland efter 30 år. Efter at være landet i Orly-lufthavnen bliver de dog hurtigt frarøvet såvel tøj som identitet af parret på flugt.

Dermed jages Victor og guerillalederen af ikke kun araberne, men også politiet og de to ægte rabbinere. Dermed når denne komedie nye højder, hvor man er sikret masser af grin.

Det rabler for Rabbi Jacob er helt uden tvivl en af bedste film med Louis de Funès. Her får man i høj grad lov til at stifte bekendtskab med den franske komikers gummiansigt og fantastiske temperament. Et must i reolen for enhver Louis de Funès-fan.