Martin (Poul Reichhardt) vender hjem efter otte år på Grønland, og slår sig ned hos sin søster Marie (Bodil Udsen) for at starte sin egen maskinstation. Martin er lidt skuffet over, at hans ungdomskæreste Martha (Astrid Villaume) har giftet sig med Just Hovmand, ejeren af Lunehøj, men da de to kommer i økonomiske vanskeligheder, er Martin mere end villig til at komme til undsætning, og så kører hele historien på ren Morten Koch vis.

Enten kan man lide Morten Koch eller også kan man ikke. Jeg synes, det er hyggeligt en grå og trist søndag, at sidde med lidt guf og få et nostalgisk gensyn med disse folkekære danske skuespillere i en film, hvor man sagtens kan slå hjernen fra, for handlingen er så forudsigelig som noget.

Man kan også få for meget virkelighed i dagligdagen, så det er jo rart, at Scanbox nu har taget fat på at finpudse og digitalisere Morten Koch filmene. Foreløbig er de første 16 titler klar. Billederne er skarpe, og uden ridser og andet snavs, hvilket er en fornøjelse.

Lydsiden er også fint renset for irriterende støj, og med det lille medfølgende hæfte i hånden med filmens sangtekster kan man jo lige så godt synge lidt med.

Det er god gammeldaws hygge til en kedelig trist dag, og en ting er sikkert - Morten Koch film ender altid lykkeligt.