Handlingen udspilles under Tang-dynastiet i 928. Kina regeres af kejser Ping (Yun-Fat Chow) og kejserinde Phoenix (Li Gong). Kejseren har været ude at rejse, men kommer uventet tilbage til paladset for at deltage i den store krysantemum festival - Chong Yang, hvor kejserfamilien hyldes af folket.

Kejserinden har i flere år haft en affære med sin stedsøn og hun ønsker at bryde med kejseren, så hun og stedsønnen kan få et liv sammen, hvilket ganske vist er utænkeligt.

Kejserinden har et skrantende helbred, og hun er nærmest psykotisk besat af at brodere krysantemummer, der skal bruges til festivalen.

Men bag paladsets tykke murer blomstrer intriger, politiske magtkampe, jalousi og oprør.

Instruktøren Yimou Zhang, der også har stået bag Hero fra 2002 og House of Flying Daggers fra 2004 slutter nu sin trilogi med et brag af en film.

Den forbudte by (Man cheng jin dai huang jin jia) er Kinas hidtil dyrest producerede film, og der er bestemt ikke sparet på noget som helst. Den er imponerende i sin opsætning og udførelse. Kostumerne er et helt kapitel for sig selv. Det er ren poesi for øjnene.

Kampscenerne er yderst velkoreograferede til mindste detalje, og de er overvældende. Alene i slutkampscenen bliver brugt over 1.000 soldater.

Underskønne Li Gong, der har rollen som kejserinden, er ganske enkelt bedårende. Man får så stor sympati for hende, at det næsten er for meget.

Den forbudte by byder på alt, hvad der skal til for at skrue en god film sammen. Desværre virker den lidt langtrukken indimellem og til dels også forudsigelig.

Selvom historien måske er lidt tyndbenet, er det en prangende film, som alene kan nydes grundet de flotte kampscener, scenografi og blændende godt skuespil.

Det er ikke sidste gang, jeg sætter Den forbudte by i afspilleren. Det er en imponerende og overvældende film.