Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 121
Den Blå Munk (1998)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Christian Braad Thomsen
Medvirkende: Therese Glahn, Helle Ryslinge, Ole Meyer, Martin Brygmann m.fl.
Varighed: 92 minutter
  Originalsprog: Dansk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 8. december 2009
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Værtshuset Den Blå Munk, opkaldt efter den legendariske jazzmusiker Thelonious Monk, er et rigtigt stamværtshus og samlingspunkt for en række forskellige mennesker.

Her mødes de tørstige sjæle, de filosofiske, de ensomme, de lettere psykisk uligevægtige - ja, kort sagt et lille udsnit af den brede befolkning. Alle skæbner med hver deres historie.

Her kommer Kurt (Martin Brygmann) med kærestesorger. Rasmus (Jarl Forsmann), der læser Marx og har stået på venteliste til det hvide snit.

(Claus Nissen), fast inventar og hvis mor bruger den lukkede afdeling som andre bruger værtshuse - i håb om at møde nye mennesker, hvilket de ikke gør. Helmer (Bent Conradi), der tidligere var gift med en fotomodel og nu bare onanerer på toilettet. Gyda (Liselotte Lohmann), tidligere socialrådgiver og nu på bistand - og evig liderlig.

Den Blå Munk bestyres af Helle (Helle Ryslinge), der kører et forhold med en gift mand. Hun ønsker blot at få en enkelt nat sammen med sin elsker, hvor de kan sove sammen. Et beskedent ønske, men dog uladsiggørligt.

Og så er der den nye servitrice Anita (Therese Glahn). 24 år gammel og med store skuespillerdrømme. Hun falder hurtigt ind i jargonen og bliver accepteret af stamgæsterne.

Især af Speedy (Ole Meyer), der med sine kiksede scorereplikker begynder at tro, at de to har noget specielt sammen. Måske endda, at de kunne blive kærester.

Men han tager grueligt fejl af drømme og virkelighed, hvilket munder ud i en tragedie ...

Den Blå Munk er en anderledes film - og tak for det. Der er som sådan ingen handling, hvis man med ordet handling mener den gængse, der ses i film: Indledning, start og slut. Her er det bare optagelser fra et brunt værtshus med røde duge på bordene, øl eller rødvin i glassene og røgtåger over baren.

Men alligevel kan man ikke - som tilskuer - lade være med at blive hængende som en flue på væggen i dette lokale, der ikke efterlader meget charme og feng shui indretning på nethinden.

Instruktøren Christian Braad Thomsen (Kære Irene) formår at gengive værtshusmentalitetens hygge og vedkommenhed. Her kender folk hinanden, tager sig af hinanden, og deler sorger og glæder med hinanden. Men også den skjulte ensomhed og de usagte tragedier er at spore i gæsterne, og dette er smukt gengivet.

Der er ikke nogle deciderede hovedpersoner i Den Blå Munk, dog træder Anita og Speedy lidt mere frem end de andre stamgæster. De fylder lidt mere, og deres skuespil er ganske godt. Især Ole Meyer virker yderst overbevisende som Speedy, der ikke kan holde drømmen og virkeligheden adskilt med bardisken som barriere.

Den Blå Munk er en dejlig varm skildring om og fra mennesker fra en af storbyens små oaser, der gud ske lov stadig findes mest gemt ad vejen for de smarte cafeer, hvor kaffe med utallige eksotiske navne er i hovedsædet.

Jeg kan varmt anbefale Den Blå Munk. En anderledes lille perle, der bare skal nydes.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017