Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Deception (2006)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Michael Caleo
Medvirkende: Michael Keaton, Amber Valletta, Brendan Fraser m.fl.
Varighed: 93 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 20. november 2007
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Ted (Michael Keaton) er en kold og kynisk sælger, men blandt de bedste i New Yorks barske erhvervsliv. Han er typen, der kan sælge sand i Sahara og som uden videre ville sælge sin svigermor, hvis det kunne give ham en fordel. Med andre ord, et dumt svin, der er blandt de bedste topsælgere.

Hans hang til enegang ændres, da han får påduttet juniorsælgeren Jamie (Brendan Fraser), der er tilflytter fra provinsen. Jamie skulle være et stort sælgertalent, men i New York slår han ikke til. Derfor får den nye sælger da også en ganske hård medfart af sin "læremester".

Tingene ændrer sig dog, da Ted møder Jamies forlovede, Belisa (Amber Valletta). For Ted forelsker sig nemlig i Belisa og begynder derfor at hjælpe Jamie med karrieren. Det hjælper dog ikke meget. For uanset hvor nemme og ligetil salg, Ted giver videre til Jamie, lykkes det for den unge sælger at få spoleret handlen for sig selv og sit firma.

Affæren mellem Ted og Belisa bliver stadig mere hed, så for ikke at miste hende, må Ted gang på gang på holde hånden over Jamie, så han ikke bliver fyret og flytter tilbage til provinsen med sin forlovede. Det går ud over Teds egne salg og dermed, i sidste ende, firmaets fremtid.

Der skal ikke røbes mere af handlingen i Deception (The Last Time) her, for filmen tager undervejs nogle uventede drejninger. Særligt er slutningen mere end overraskende og tankevækkende. I det hele taget er filmen af den type, der får en til at tænke, hvilket efterhånden ses alt for sjældent.

Der er ikke det store action som sådan, men historien er rigtig god. Ikke mindst den uventede og temmelig skræmmende slutning løfter plottet ud over det banale, der er set før. Skuespillet, ikke mindst fra Michael Keaton, er også udmærket og velspillet.

En film, der bør ses!
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017