Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Dark Touch (2013)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Marina de Van
Medvirkende: Missy Keating, Marcella Plunkett, Padraic Delaney m.fl.
Varighed: 88 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 12. juni 2014
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
11-årige Neve (Missy Keating) overlever et brutalt og dødeligt overfald i familiens hus. Hendes forældre samt lillebror bliver til gengæld slagtet på makaber vis.

Neve bliver ved med at sige til politiet, at det ikke var indbrudstyve, men derimod selve huset, der angreb familien og slog familien ihjel. Men naturligvis tror politiet ikke på hende.

Naboerne, Nat (Marcella Plunkett) og Lucas (Padraic Delaney), tager Neve til sig og håber, at de og deres egne to børn, Ryan og Lucy, kan aftraumatisere hende. Men det er lettere sagt end gjort. Det lader til, at det "onde" er flyttet med og mystiske ting hænder.

Neve har svært ved at falde til ro, både i det nye hjem og i skolen. Også selvom skolens socialrådgiver, Tanya (Charlotte Flyvholm), forsøger at være der for hende og hjælpe hende igennem den svære tid.

Men der bliver ved med at ske underlige ting. Blandt andet bliver to af hendes klassekammeraters, Peter og Emily, mor brutalt myrdet og børnene forsvinder.

Pludselig rettes alles øjne mod Neve ...

Jeg må blankt erkende, at jeg i begyndelsen af Dark Touch, følte mig lidt hensat til tidligere "haunted house"-film. Så jeg var overbevist om, at jeg havde regnet alting ud ... men nej.

Dark Touch er en fin horrorsag, men den er så meget mere end blot en gyser. Der er et meget dybt lag i historien, som gradvis afdækkes.

Kulminationen kommer, da Neve bliver indbudt til en tøse-dukke-fødselsdag. Her bliver historien virkelig dyster, sørgelig og uhyggelig.

Forøvrigt en af de mest stærke psykiske scener, jeg længe har set. Det er så ubarmhjertigt hårdt - følelsesmæssigt. En frygtelig spejling af børnenes liv og mentale habitus.

Det femte klaptræ går dels til selve historien, der gør så rislende ondt i sjælen, når det går op for en, at virkelighedens monstre er de værste.

Dels til Missy Keating som Neve. Det er blændende spillet. Den lille pige går direkte ind under huden og durk ind i ens hjerte. Hendes sårbarhed og fortvivlelse er til at tage at føle på. Det er så hjerteskærende.

Dark Touch overraskede mig i positiv grad og det bliver absolut ikke sidste gang, at jeg sætter den i afspilleren. Den kan sagtens tåle et gensyn eller fire.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017