Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Cougar Hunting (2011)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Robin Blazak
Medvirkende: Matt Prokop, Jillian Murray, Randy Wayne, Jareb Dauplaise m.fl.
Varighed: 102 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 20. marts 2012
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Tyler (Matt Prokop) er netop blevet droppet af sin kæreste. Han hænger derfor en del med mulen, men vennerne Dick (Randy Wayne) og Tom (Jareb Dauplaise) lokker ham til at tage med til Aspen - skisportsstedet for de rige og de smukke.

Formålet med turen er ikke at stå på ski, men i stedet at jage Cougars: Modne, smukke og rige kvinder, der tænder på yngre mænd. Og de tre ungersvende, der alle er i starten af tyverne, mener selvfølgelig at de må være guds gave til disse kvinder.

Selv om det er ved at være slutningen på skisæsonen, vrimler det med smukke kvinder, da de tre venner ankommer i Aspen. De indlogerer sig i en lånt lejlighed og finder hurtigt jobs på en restaurant - hvilket jo er et oplagt sted, at møde velhavende, smukke kvinder.

Dick og Tom finder sig hurtigt til rette, og indleder jagten. Tyler, derimod, falder for en jævnaldrende pige, Penelope (Jillian Murray). Så mens Dick og Tom scorer på livet løs, forelsker Tyler og Penelope sig i hinanden.

Men forviklinger opstår. Ikke mindst for Tyler, der atter må se sig skrottet af kæresten. Men så træder vennerne til ...

Cougar Hunting vil nok mest appellere til et yngre publikum. Sprog og humor er oftest af seksuel karakter, men af og til direkte latrinær. Men med det sagt, så er der faktisk en del temmelig god humor i filmen, der vil motionere smilemusklerne.

Håndværket i Cougar Hunting er nydeligt og skuespillet er der ikke rigtig noget at sætte en finger på. Skuespillerne virker i mange tilfælde med oven i købet som skabt til deres respektive roller.

Historien er middelmådig og set før. Blot med et twist, der bringer der ind i det 21. århundrede hvor modne, smukke kvinder er blevet et hit blandt yngre mænd.

At filmen er amerikansk glemmer man flere steder undervejs. Ikke mindst grundet den saftige sprogbrug og den megen fokus på underlivet. Til gengæld skinner det amerikanske i den grad igennem i den alt, alt for forudsigelige slutning.

Men alt i alt er Cougar Hunting ikke ringe. Jeg følte i hvert fald ikke at en time og 40 minutter var blevet stjålet fra mit liv efter at have set filmen. Og så følte jeg mig faktisk også ganske godt underholdt!
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017