Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 256
Cottage Country (2013)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Peter Wellington
Medvirkende: Malin Akerman, Tyler Labine, Lucy Punch m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Atlantic
Udgivet: 2. juli 2013
Anmeldt af: Johnny Josefsen
 
 
Gys og komedie har i mange år gået hånd i hånd. De to genrer, der sådan set ligger meget langt fra hinanden, har bare vist sig at passe utrolig godt sammen.

Vi har haft film som Evil Dead 2, der kan beskrives som splatterfilm møder slapstick, og senest Shaun of the Dead, der miksede romantiske komedier med de evigt populære zombie-film.

Cottage Country forsøger at følge denne ånd ved at blande slasherfilm med romantik og humor.

Todd (Tyler Labine) og Cammie (Malin Akerman) tager ud i familiens hytte for at holde en romantisk uge væk fra verdens bekymringer. Her har Todd også planer om at fri til sit livs udkårne.

Det går langt fra som forventet, da Todds bror dukker op sammen med sin ulidelige kæreste, hvilket gradvist begynder at eskalere i en uheldig retning. Der sker et par misforståelser og snart er en økse plantet solidt i brorens ansigt - og en fortvivlet Todd må forsøge at forklare sin kommende kone, at han nok burde melde sig selv til politiet.

Cammie er dog ikke hvem som helst og hun beslutter sig for, at de måske hellere burde myrde den anden kvinde. Og holde det hele skjult. Det løber lidt af sporet undervejs og går selvfølgelig ikke helt som planlagt, men det resulterer ikke nødvendigvis i en appellerende film.

Cottage Country er en film, der meget gerne vil være morsom, skæv og lidt på kanten af det moralsk forkastelige, men det falder aldrig rigtigt i hak.

Humoren er banal og beror hovedsageligt på irriterende skuespil, hvilket er mest åbenlyst ved brorens kæreste. En stereotypisk, russisk bimbo med en falsk accent og samme fremtoning som en skøge. Broren er den typiske kunstneriske type, der aldrig rigtigt har udrettet noget med sit liv og som hellere vil ryge hash end arbejde.

Det bliver ret irriterende i længden og bliver ikke meget sjovere end det lyder. Dertil låner filmen en del jokes fra bedre film som En Amerikansk Varulv i London. Og dermed minder det bare en om, hvad man ellers kunne bruge sin tid på.

Jeg har svært ved at finde positive ting at sige om denne film, måske blandt andet fordi det er svært at have sympati for hovedkaraktererne. Man er lidt ligeglad om de bliver opdaget eller ej, og det er bare ikke særlig morsomt at se dem slagte det ene uskyldige vidne efter det andet.

Det mest positive, jeg kan sige om Cottage Country, er at det er en meget kompetent film - rent teknisk. Den føltes aldrig kedelig i de 90 minutter, den varer, men der er bare aldrig noget, der hægter sig fast på en positiv måde.

Det er let at huske alle de negative aspekter, men der er ikke rigtig nogen øjeblikke, hvor man sidder og smiler eller føler at filmen er spændende. To af de vigtigste ting i en film som dette.

Cottage Country er en relativt ligegyldig omgang, der let kan skippes. Med mindre man er virkelig desperat efter nyt i genren.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017