Forside
Forside
Shenmen - akupunktur med hjertet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Conviction (2010)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Tony Goldwyn
Medvirkende: Hilary Swank, Sam Rockwell, Minnie Driver m.fl.
Varighed: 106 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 3. maj 2011
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
I 1980 bliver Mrs. Brow fundet dræbt med 30 knivstik i den lille by Ayer, Massachusetts.

Politiet får hurtigt kik på den tidligere straffede Kenny Waters (Sam Rockwell). Men da de ingen konkrete beviser har, må de lade ham gå. To år efter har de fat i ham igen, da nye vidner er kommet på banen. Og grundet disse vidner bliver Kenny idømt livstid.

Hans søster, Betty Anne (Hilary Swank), tror på sin bror, når han bedyrer sin uskyld. Og langsomt tager en plan fat. Hun vil færdiggøre college, tage en bachelor og siden søge ind på jurastudiet. Hun vil være advokat og føre Kennys sag.

Betty Annes ægteskab ryger, hendes sønner vælger at bo hos faderen, da hun ingen tid har til familie, hjem og sig selv. Betty Anne får god støtte og hjælp af sin veninde fra studiet, Abra (Minnie Driver).

Alt dette er før DNA-analyse. Men cirka 12 år efter dommen begynder politiet at bruge DNA-analyser, og en organisation kaldet Projekt Uskyld kæmper for de fanger, der angiveligt er dømte på forkert grundlag.

Betty Anne kommer i kontakt med organisationen, men de har ventetid på over halvandet år. Aftalen bliver, at hun færdiggør sin jurauddannelse, bliver advokat og selv starter undersøgelserne til en ny retssag. De vil så, hvis alt tyder på at Kenny er uskyldig, gå ind som juridiske konsulenter.

Det bliver en sej og meget lang kamp for Betty Anne og, ikke mindst, Kenny, der forsøger at bebiholde en lille rest håb om løsladelse. Men intet kan standse Betty Anne. Hun og hendes bror har været for meget igennem, blandt andet otte plejefamilier, så deres forhold er ubrydeligt.

Det bliver en kamp, der tager 20 år, før retfærdigheden kan sejre ...

Conviction er baseret på den virkelige historie om Betty Anne Waters og hendes bror, og er en historie om et unikt søskendeforhold, tro og et retssystem, som måske ikke er helt så retfærdigt.

Conviction er en rørende fortælling, dog lidt lang. Sam Rockwell, der spiller Kenny, gør et godt arbejde. I dag ville man nok have diagnosisteret ham med et initialsyndrom, for eksempel AHD, ADHD, DAMP eller lignende - eller blot givet ham etikketten utilpasset.

Birollenfiguren Minnie Driver, i rollen som den støttende veninde Abra, er forrygende. Stærk og troværdig.

Conviction er en god og stærk film, der er værd at bruge 106 minutter på. Jeg kan så ydermere anbefale, at man efter at have set filmen, læser lidt mere om Betty Anne Waters, hendes bror, Projekt Uskyld og hvad, der videre skete.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017