Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Confetti (2006)
 
 
  Genre: Mockumentary
Instruktør: Debbie Isitt
Medvirkende: Felicity Montagu, Martin Freeman, Jessica Stevenson m.fl.
Varighed: 96 minuttter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: SF-Film
Udgivet: 6. marts 2007
Anmeldt af: Zenia Fruerlund
 
 
Tre yderst forskellige par er blevet udtrukket af bryllupsmagasinet "Confetti" til at få deres drøm af et bryllup arrangeret for dem. Men for at blive udtrukket, var der dog én betingelse og det var, at deres bryllupstema ikke måtte være under "normale" former.
Matt (Martin Freeman) og Sam (Jessica Stevenson) drømmer om et stort musical-bryllup a lá Ginger Rodgers & Fred Astaire.

Det andet par Michael (Robert Webb) og Joanna (Olivia Colman) forestiller sig, at deres store aften skal foregå i så naturlig omgivelser, at ikke engang bomuld og hør-bukser må deltage. De ønsker sig et nudist-bryllup, da Michael er født og opvosket med forældre, der satte pris på nøgenheden, og derfor voksede han op i en nudistlejr.

Det sidste par Josef (Stephen Mangan) og Isabelle (Meredith MacNeill), er begge fanatiske tennisspillere og begge har et konkurrence-gen, der grænser til indlæggelse.

Magasinet "Confetti" stiller naturligvis et par bryllupskordinatorer til rådighed, og de to bøsser Archie (Vincent Franklin) og Gregory (Jason Watkins) gør alt, hvad de kan for at stille de tre par tilfredse med planlægningen.

Samtidig får Confetti's redaktør Vivienne Kyle-Wylie (Felicity Montagu) kolde fødder over pludselig at opdage problemet, hvis nudisterne skulle gå hen at vinde. For det ville jo nok ikke være pænt at sætte på forsiden af bladet. Og for at sætte kransekagefiguren på citronmånen, så er familie og venner til de tre par, lige så engageret i arrangementernes fremskredenhed, som parrene selv er.

Skulle du undre dig over, hvor pokker det er du har set Josef (Stephen Mangan) henne før, så er det ham, der drøner rundt i NesCafé reklamerne og laver kaffe på få sekunder.

Filmen er optaget som en dokumentar/reality/komedie - også kaldet mockumentary - og man skal i den grad være fanatisk reality-seer for at se kvaliteten i denne omgang pladder-fis.

Hvad der nok KUNNE have været morsomt, bliver i den grad destrueret i de konstante skænderier og vredesudbrud, der præger hele filmen som en fluesværm i en kostald. Det er mildt sagt vildt irriterende og på ingen måde underholdende.

Man kan kun gætte på, hvad der er faret igennem hovedet på instuktøren Debbie Isitt (mit personlige bud er en tom godsvogn), da hun fik ideen til denne ligegyldige og intetsigende omgang gøglershow, hvor mere eller mindre kendte skuespillere udgiver sig for at være snot-dumme personligheder.

Der synges nogle gange i filmen og af en eller anden mærkværdig grund, har man åbenbart fravalgt at undertekste disse sange, som faktisk er en del af denne ... æhhe ...."film". Til gengæld har man valgt at lave en "Ekstra Materiale" på DVD'en, hvor det er muligt selv at vælge, hvilket af de tre par der skal vinde ... tjuhai altså!

Problemet er bare, at når de 100 minutter er gået, så er det, det sidste man har lyst til og slet ikke, når man så skal spille hardcore og vælger en anden "afslutning" for blot at opdage, at HELE filmen bliver vist igen, så man skal sidde og klikke igennem samtlige elendige scener ... ÆV!

Et klaptræ til denne film, for den er i det mindste i farver, og man kan nu heller ikke klage over kvaliteten, for den er der slet ikke!
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017