Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Cold Fish (2010)
 
 
  Genre: Horror
Instruktør: Sion Sono
Medvirkende: Mitsuru Fukikoshi, Denden, Asuka Kurosawa m.fl.
Varighed: 144 minutter
  Originalsprog: Japansk
Distributør: Another World Entertainment
Udgivet: 18. oktober 2011
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Nobuyuki Syamoto (Mitsuru Fukikoshi) er en lille, undseelig mandsperson, der er gift på tredje år med Taeko (Megumi Kagurazaka). Hans teenagedatter, Mitsuko (Hikari Kajiwara), er ikke så glad for sin stedmor og er lidt af en notorisk butikstyv.

Syamoto og Taeko har den lille butik Syamoto Tropiske Fisk i Saekicho-distriktet. Alt i alt er det nærmest en protype på en familie. Fast arbejde, mor laver mikrobølgeovnmad og for træt til ægteskabets forpligtelser, far forsøger at dele sol og vind lige, og teenager er mut og tvær.

Men en januar aften ændres deres liv radikalt. Mitsuko bliver taget på fersk gerning i et butikscenter. Syamoto og Taeko bliver tilkaldt og truet med bål, brand og politi af butikschefen.

Heldigvis for den lille familie er hr. Murata (Denden) til stede. Han har den nærliggende, kæmpestore Amazon Gold - Center for tropiske fisk med de mest spændende og interessante fisk. Store akvarieopstillinger i endeløse gange og inciterende Hawaii-musik i højttalerne. En butik med visioner drevet af en mand af klasse.

Han får snakket Mitsuko ud af kniben og et meget mærkeligt venskab begynder at spire familierne imellem. Hr. Murata er en ildsjæl. Entusiatisk, overdrevent begejstret og glædestrålende.

Men han har også en noget forskruet tilgang til livet. Hvis folk kommer ham på tværs, gør han dem usynlige - for usynlige mennesker kan ikke gøre en noget.

Han drager hurtigt Syamoto ind i sit univers, selvom Syamoto overhovedet ikke bryder sig om at gøre folk usynlige eller hakke dem i småstykker for den sags skyld. Men han skal også tænke på sin unge hustru og datter, der helt automatisk er i farezonen for at blive usynliggjorte.

Hvis man ikke er bekendt med japanske film, kan der vente en en noget langsommelig affære. Især i starten. Det kan også være svært at vænne sig til de forskellige karaktertyper, der præsenteres i japanske film.

Men kender man en anelse til japansk kultur og levevis, er Cold Fish absolut i topklasse. Personerne er lige i øjet. Historien er så simpel, at den er milevidt langt ude og naturligvis skorter det ikke på blod og lidt i sex.

Skuespillet er fint. Især Denden som Hr. Murata er forrygende. Man kan ikke undgå at blive smittet af hans livlige væsen og entusiasme, men også den underdanige og evigt undskyldende Taeko i skikkelse af Misuru Fukikoshi gør et troværdigt indtryk.

Det femte klaptræ gives for den eskalation af blodigt vanvid, vold og, ikke mindst, mængden af diverse indvolde, der nærmest søber skærmen til i den sidste tredjedel af filmen. Det er så forrykt, at det skal opleves.

Den japanske instruktør Sion Sono er en meget interessant instruktør og han må være en lillebitte smule syg i tepotten, når han kan skrue en film sammen som Cold Fish (tsumetai nettaigyo). Alle film har jo en eller anden form for base i virkeligheden og her tør jeg slet ikke tænke på Sono-san's forhistorie eller hvor han har fundet inspirationen.

Cold Fish er sindssyg, sjov, bevægende og, ikke mindst, blodig. En af den slags film, man sagtens kan se igen og igen, for der er mange små facetter og nuancer.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017