Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Coal Miner's Daughter (1980)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Michael Apted
Medvirkende: Sissy Spacek, Tommy Lee Jones, Beverly D'Angelo m.fl.
Varighed: 119 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 3. august 2010
Anmeldt af: Ruth Blichfeldt
 
 
Loretta (Sissy Spacek) vokser op i bjergene, hvor hendes far er en hårdtarbejdede kulminearbejder. Hendes mor tager sig af hjemmet og otte børn.

Der er ikke så mange fremtidsmuligheder. For mænd er der kulminen, hjemmebrænderi eller at flygte. For kvinder er mulighederne at blive gift og få en masse børn.

Det er også denne fremtid, Loretta regner med. Men da en nys hjemkommen soldat, Doolittle Lynn (Tommy Lee Jones), gør kraftig haneben til den 13-årige kejtede pige, er hendes skæbne beseglet.

Trods forældrenes protester bliver hun gift med Doolittle. Der er ikke så meget, hun er god til. Andet end at føde børn. Inden hun er fyldt tyve, har hun allerede fire stykker. Men Doolittle opmuntrer hende til at gå videre med sin sang.

Han synes nemlig, hun har verdens smukkeste stemme, og han forærer hende en guitar i bryllupsgave. Hun lærer sig selv at spille på den og hun begynder også at skrive sine egne sange.

Doolittle er stolt af hende og presser hende til at gå endnu videre med sit sangtalent.

Efter hårdt slid og imponerende benarbejde bliver Loretta efterhånden kendt og feteret som Loretta Lynn - countrymusikkens førstedame.

Coal Miner's Daughter må vel efterhånden betegnes som en klassiker. Og er en af den slags film, der kan ses igen og igen. Ikke mindst på grund af Sissy Spaceks imponerende præstation som Loretta Lynn.

Sissy Spacek fik også en velfortjent Oscar for sin rolle. Derudover vandt filmen yderligere syv internationale priser og 13 nomineringer.

Coal Miner's Daughter er en dejlig film med god gedign countrymusik, og man kan ikke lade være med at blive lidt glad i låget. Selvom der er visse ting, der ikke helt bliver afklaret.

I rollen som Lorettas mand ses Tommy Lee Jones, der ligeledes giver en god præstation. I starten som manden bag kvinden og til sidst egentlig kun et kærkommet skattefradrag.

Hvis man ikke allerede har set Coal Miners's Daughter, kan jeg helt klart anbefale at afsætte to små timer til denne dejlige film om en yderst stærk kvinde og hendes meget hengivne mand, der driver hende frem.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017