Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Class of '61 (1993)
 
 
  Genre: Drama
Instruktør: Gregory Hoblit
Medvirkende: Josh Lucas, Clive Owen, Luara Linney m.fl.
Varighed: 91 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 1. december 2009
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Da den amerikanske borgerkrig blev skudt i gang i 1861, var det begyndelsen på en af de mest blodige krige i den amerikanske historie. Samtidig blev det en krig, der splittede den amerikanske befolkning, ikke kun i nord og syd, men også i store, grundlæggende spørgsmål - blandt andet slaveriet.

Splittelsen er også at spore på det berømte militærakademi, West Point, hvor amerikanske officerer bliver uddannet. På holdet, der bliver færdige i sommeren 1961, er således elever fra både norden og syden. Det skaber spændinger mellem kadetterne, men skaber også varige, dybe venskaber på tværs af de politiske vinde.

Men da krigen bryder ud i lys lue, bliver ikke kun disse venskaber splittet, men de kommer også i flere tilfælde til at stå ansigt til ansigt på hver sin side i konflikten. Desuden får krigen splittet familier i de store spørgsmål, der har sønderrevet den unge nation.

Det er alt dette, Class of '61 prøver at skildre. Og det er der såmænd kommet en ganske hæderlig film ud af, men meget mere end hæderlig bliver den aldrig. Persongalleriet er ganske enkelt så stort, at man aldrig kommer tæt på de enkelte.

Og det er synd, for der er uden tvivl mange gode historirer gemt bag personerne, blandt andet den senere så berømte George A. Custer (Josh Lucas). Men, som skrevet, man kommer aldrig ind under huden på nogen af de alt for mange karakterer.

Også set med de historiske briller, lader filmen temmelig meget forblive ubesvaret. Kun i de afsluttende minutter, får man et hurtigt og kortfattet sammendrag af det videre forløb. Class of '61 virker således som et oplæg til meget mere.

At der tilsyneladende mangler mere end der er, er synd. Rigtig synd, for filmen kunne have været rigtig god. Men det ville kræve et mindre persongalleri eller langt mere tid end de halvanden time, Class of '61 trods alt kun varer.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
RadonHuset
© 2005-2017