Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Cheech and Chong: Get Out of My Room (1985)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Cheech Marin
Medvirkende: Cheech Marin, Tommy Chong, Beverly D'Angelo m.fl.
Varighed: 52 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: NTC Film
Udgivet: 2. august 2010
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
Hvis man forventer en Cheech and Chong-film a la Up in Smoke eller Cheech and Chong's Next Movie går man rigtig meget galt i byen. Det gør dog ikke Cheech and Chong: Get Out of My Room til en fuldstændig håbløs eller ligegyldig film. Den er bare rigtig meget anderledes.

For eksempel er der på ingen måde den vanlige fokus på at fyre pot i lange baner. Handlingen er som sådan også mere end forventeligt diffus. Faktisk er konceptet handling så godt som ikke-eksisterende.

Cheech and Chong: Get Out of My Room, der er forfattet og instrueret af Cheech Marin er således lavet som en form for dokumentar, der blandt andet følger optagelsen af en musikvideo. Dertil kommer så blandt andet interviews med de to hovedpersoner og en sidehistorie med en kriminalreporter, der forsøger at opspore ulovligheder blandt settets øvrige aktører.

Desværre virker Cheech and Chong: Get Out of My Room mest af alt som en "hov, vi må hellere lave en film mere" end et egentligt seriøst projekt, At filmen forsøger at være flere ting på samme tid, gør den forvirrende og usammenhængende.

På den anden side er der mange verbale perler, når de herrer Cheech Marin og Tommy Chong optræder på slap line uden sikkerhedsnet i de interviews, der krydrer det øvrige materiale.

Glemmes skal heller ikke det musikalske. Man får således serveret fire af duoens numre, der flettes ind på fire forskellige måder i komedien, nogle mere oplagte end andre. Fremhæves bør numrene Get Out of My Room og Born in East L.A., hvor billedsiden hænger rigtig godt sammen med det visuelle.

Uanset hvad man måtte mene om denne film, er det en relativt hurtigt overstået omgang. Mindre end en time får man, når man sætter Cheech and Chong: Get Out of My Room i afspilleren. Det er trods alt lige i underkanten.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Akupunktur og massage
© 2005-2017