Forside
Forside
Alt om det at være katteejet
Sult
Shoeshine Det store stilehæfte Kosakken Taras Bulba Castle Freak
Seneste opdatering: 7. maj 2017 • Anmeldelser i denne kategori: 971
Chaos Theory (2007)
 
 
  Genre: Komedie
Instruktør: Marcos Siega
Medvirkende: Ryan Reynolds, Emily Mortimer, Stuart Townsend m.fl.
Varighed: 84 minutter
  Originalsprog: Engelsk
Distributør: Nordisk Film
Udgivet: 20. januar 2009
Anmeldt af: Jann Kalf Larsen
 
 
På dagen, hvor hans datter skal giftes, beslutter Frank Allen (Ryan Reynolds) sig for at fortælle sin kommende svigersøn lidt om, hvor galt det kan gå i livet. Og det er i sandhed en historie, der ikke er for børn.

Frank lever et godt liv med sin kone, Susan (Emily Mortimer) og datter. Han arbejder som effektivitetsekspert, der lever at fortælle andre, hvordan de gør deres hverdag lettere og mere effektiv. Og han efterlever selv sine egne prædikener.

Franks liv er med andre ord minutiøst styret og planlagt ned til mindste detalje med masser af kartotekskort. Ja, selv kartotekskort til at holde styr på kartotekskortene.

Men en morgen går det hele galt. Tiden skrider fra morgenstunden og dermed skrider hele dagen. Og det bliver bare værre sekund for sekund.

Pludselig er Franks regelrette og normale liv en saga blot. Tilfældigheder og gamle løgne dukker frem, så det hele ramler som et korthus i en orkan. Og når han tror det ikke kan blive værre, så bliver det selvfølgelig bare værre. I en grad så han er tæt på at myrde sin bedste ven, Buddy (Stuart Townsend).

Chaos Theory er en af den type film, hvor handlingen sagtens kan, men ikke skal, fortælles. Den skal ses og opleves ved selvsyn. Alt andet ville være at snyde sig selv for en oplevelse. Ikke mindst det fremragende og rablende gale skuespil, hvor samtlige skuespillere virker særdeles tændte.

Med Chaos Theory får man for en gangs skyld en komedie, der vitterlig får en til at trække oprigtigt på smilebåndet. Kan kun anbefales, hvis du er på udkig efter en sjov film eller bare trænger til et godt grin. Og så er der tilmed ikke så lidt at tænke over, når det kommer til stykket.
 
Site search by freefind
FilmnytDVD på Facebook
Alt om det at være katteejet
© 2005-2017